The Dig - John Preston

 

• Engelsk
• 30. november - 3. december
• 240 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg opdagede faktisk filmen på Netflix, men ofte er jeg ikke imponeret over filmatiseringer af bøger - eller jeg foretrækker under alle omstændigheder at have den litterære version med mig. Så jeg lånte bogen på biblioteket først.

Det er en sand historie om de gravfund, der blev gjort i Sutton Hoo lige på bristepunktet til 2. Verdenskrig. Edith Pretty er enke og bor på en mindre herregård i Suffolk; et engelsk amt i den østligste del af England, og altså med direkte adgang til Nordsøen. Pretty og hendes afdøde mand har i mange år været nysgerrige omkring de gravhøje, der findes på deres jorder - men først nu hyrer hun Basil Brown til at udgrave dem. Hun fornemmer, at det haster, da krigen vil vende op og ned på alting og umuliggøre den slags opgaver.

Basil Brown er selvlært arkæolog, og går med iver til opgaven. Han forventer ikke mirakler - så stor er hans overraskelse, da han finder de første rester. Som han graver videre, begynder han at se, at dette er langt mere og større end hans lille hold kan klare.

Derudover er der pludselig politiske interesser; for nu vil British Museum have fingrene i gravstedet - og så er der diskussionen om, hvem der er den retmæssige ejer af fundene. 

Historien fortælles i flere dele set fra forskellige synsvinkler - Edith Pretty, Basil Brown, Peggy Piggott (en kvindelig arkæolog på stedet) og Edith Prettys søn. De oplever hver især deres version af de korte intense måneder, hvor krigen lurede og de samtidig gjorde opdagelserne. For Edith Pretty handler det om at opklare mysterierne og også underholde hendes 9-årige søn, som keder sig en del som eneste barn med en mor på 56 år - ret usædvanligt for tiden.

Peggy Piggott er en mere kompleks karakter; man fornemmer, at hun ikke er lykkelig i sit ægteskab med Stuart, og bliver ret tæt med Edith Prettys fætter, Rory. Det er vist en kunstnerisk frihed, som ikke havde hold i virkeligheden - men folket vil have romantik.

For min del havde jeg det fint med blot at læse om de meget spændende udgravninger; man fandt nemlig resterne af et ret stort skib, som muligvis var en gravplads. Man fandt guldobjekter af forskellig art, og der er stadig spekulationer om, hvem der muligvis har været begravet der - en konge? Under alle omstændigheder viser det sig at være et af de vigtigste fund i England, og kan dateres tilbage til det 6.-7. århundrede. Samtidig er der ligheder med fund gjort i fx Sverige - og så tænker man jo uvilkårligt, at perioden stemmer med den tidlige vikingetid.

Jeg vil muligvis se filment - blot for at se, hvordan de gengiver udgravningen - den romantiske historie er unødvendig og irriterende; men nødvendig for Netflix selvfølgelig.