De taknemmelige - Delphine de Vigan

• Fransk
• 29. december
• 192 sider
• Originalitel: Les gratitudes 

Delphine de Vigans romaner er som oftest ganske små, hvilket ikke gør dem mindre intense; men denne kunne snildt læses på en dag. Den endte om aftenen på sidste side med tårer på kinderne, må jeg indrømme.

Michka er en ældre dame, som hele sit liv har arbejdet med ord. Hun har altid boet alene, men tog sig meget af overboens lille datter, Marie, da dennes mor sank dybere og dybere ned i et misbrug.

Nu mister Michka ordene - de forsvinder om natten, mens hun sover synes hun. Det ender med en plejehjemsplads, hvor Michka tilses af talepædagogen Jérôme.

Historien fortælles af de tre personer. Marie, som besøger Michka og derigennem får vi glimtene af deres fælles fortid. Jérôme, som lærer den ældre dame at kende, og når ind til den Michka, der er derinde endnu. Hun gider nemlig ikke øvelserne, men vil meget gerne snakke om livet.

Den er lidt pudsigt skrevet efterhånden som Michkas ord forsvinder, og hun bytter rundt på ord, der lyder ens - men man forstår glimrende, hvad forfatteren vil sige.

Man fornemmer hendes fortid og barndom bliver mere reel for her nu; og man lærer selvfølgelig nogle ting, som forklarer hendes adfærd som ældre.

Men det er også en rørende historie om, hvornår og måske hvorfor ældre pludselig giver op når de ender på et plejehjem. En historie om at vi skal huske at sige tak mens tid er. At vi skal huske at bruge ordene, mens vi har dem!