After the Romanovs - Helen Rappaport

 

• Engelsk
• 27.-28. november
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Min fødselsdagsgave til mig selv - mens jeg ventede på de absolut forventede boggaver - var en mindre, men virkelig interessant roman, som hurtigt blev fortæret.

I kølvandet på den russiske revolution i 1917, flygtede titusinder af mennesker ud af landet. Der var både de adelige - prinser og prinsesser, storfyrster og storfyrstinder i hobetal - men også soldater fra den hvide hær; og selvfølgelig en del ansatte ved hoffet, som i kraft af deres relationer til den tidligere tsarfamilie nu ikke følte sig trygge.

Allerede inden revolutionen var Paris et yndet rejsemål for tsarfamiliens medlemmer; de skulle jo shoppe Fabergé-æg og kjoler; de skulle på cabaret og drikke fransk champagne. Nogle ejede endda ejendomme i Paris som deres andet hjem; og det var derfor naturligt at søge den vej. I Paris kunne de også nemmere komme af med diamanter og juveler, hvis de havde været heldige nok til at få dem med. Og alle de andre fulgte med, og Paris blev en russisk antirevolutionær enklave i Europa.

For de mange helt almindelige mennesker betød det en tilværelse med sult og fattigdom; men den skæbne ramte også de adelige. Nogle tog sig gevaldigt sammen, og fik et arbejde - og nogle var ikke bange for at skrubbe toiletter eller blive syersker. Andre forsøgte i årevis at leve højt på tidligere tiders venskaber og deres forældede titler. Der var hele industrier, hvor russerne begyndte at dominere - som fx taxachauffører og syersker; men også i hotelbranchen. Mange havde enten et indgående kendskab til luksushotellerne som gæster eller var som russisk tyende vant til at yde service til samfundets øverste.

Derfor kunne man sagtens tage en taxa i Paris i 1920'erne ført af en storfyrste! De var velkomne langt hen ad vejen; men der kom også skår i glæden, da en russer dræbte den franske præsident i 1932 og da verdensøkonomien var i recession efter krakket i 1929.

Mange kunstnere flygtede; men ikke alle fandt genhør i udlandet og de savnede Rusland så forfærdeligt. De fandt ikke alle den samme inspiration som derude på de russiske stepper, selvom kunstnere som Chagall selvfølgelig fik skabt sig et stort navn.

Da 2. verdenskrig kom måtte mange med jødisk oprindelse igen på flugt; det må have virket umenneskeligt på dem! Og interessant nok var der i den forgangne weekend en minifestival i Paris organiseret af russiske kunstnere, der nu er rejst til byen i protest mod krigen i Ukraine. Verdenshistorien gentager sig blot!

Det var ikke som sådan nyt stof for mig; men jeg havde læst om det i bidder hist og pist; denne organiserede tilgang til emnet lærte mig derfor en del nyt - og jeg var virkelig opslugt af emnet. Der var så mange tragiske skæbner; man kan vel næppe forestille sig, hvordan man går fra at leve i overdådig luksus i et russisk palads til pludselig at tigge på gaden i Paris. Men der var også mange modige mennesker, som slugte kamelerne og kom videre. Og Paris bærer den dag i dag spor af deres passage. Deres efterkommere er nu mere franske end russiske; men der er russiske kirker, restauranter etc. som fortæller historien.