Le parfum de l'exil - Ondine Khayat

 

• Fransk
• 1.-4. november
• 524 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og lære nyt historisk; så for nogle måneder siden bestilte jeg denne bog om de armenske folkedrab uden at kende noget til forfatteren eller selve historien. Fejl!

Det er en rammefortælling om den 37-årige Taline, som bor i Paris og arbeder med parfumer. Hun udvikler parfumer i firmaet, som hendes mormor har stiftet - men nu dør Nona, hendes mormor, i den respektable alder af 102 år. Samtidig er Taline i et særdeles skidt parforhold med den arrogante og usympatiske Mathias, som ikke anerkender hendes talenter på jobbet.

Da Taline vender tilbage til mormoderens hus i Sydfrankrig finder hun tre dagbøger, der er stilet til hende. Det er fortællingen om familiens historie nedskrevet af hendes oldemor, Louise, som er født i 1901 i Tyrkiet. Familien var velstående, og levede et sorgløst liv i Marach i det sydlige Tyrkiet; bedstefaderen finansierer børnehjem, og Louise og hendes søskende involveres tidligt i arbejdet med at gøre godt for andre. Men i 1909 rammes den nærliggende by Adana af optakterne til de enorme folkedrab, der ender med at dræbe hundredetusider af armeniere boende i Tyrkiet. Tallet anslås at være så højt som 1,5 million.

I 1915 begynder det dog for alvor at gå galt, og familien splittes op og spredes for alle vinde.

Louise og hendes lillesøster må nu klare sig uden forældrenes beskyttelse, og det er barske historier.

Det er hele historien om folkedrabene jo - alt andet er umuligt; det er grumme skæbner, der beskrives.

Men historien indeholder så meget andet - der er nutidens historie om Taline og hendes forliste forhold. Der er historien om familiens parfumeforretning og det bliver alt alt for detaljeret. Der er oldemoderens digte, som hun er ret stolt af - men de er ærligt talt lidt for meget 'Roser er røde, violer er blå" til min smag. I det hele taget er sproget slet ikke min stil; alt for meget florvundenhed og endeløse sætninger om dufte.

Taline møder også en armensk mand; og det er alt for hurtigt alt for let at se, hvor det bærer hen - hun skal lære om sin familie og sin oprindelse alt imens hun skal ud af et skidt forhold og nu tilegner sig sin armenske kultur - og dermed den nye mand.

Jeg ville meget gerne læse mere om de armenske folkedrab; men det skal være i en langt mere faktuel form end dette pladderromantik desværre.