Hemingway's Widow - Timothy Christian

 

• Engelsk
• 11.-19. november
• 565 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg har ikke læst alle Hemingways bøger; eksempelvis ikke de to helt store klassikere om den spanske borgerkrig - og selvfølgelig historien om Santiagos kamp mod fisken. Jeg elsker hans historie om Paris for knap hundrede år siden, hvor han hang ud med Picasso, Gertrude Stein, Capa og gænget.

Sidste gang jeg var i Cuba skulle vi have besøgt hans hus dér, som efter revolutionen blev givet til det cubanske folk og nu er et museum. Men et par uger inden vi skulle rejse, kom hurricane Irma og Cuba var hårdt ramt - og Hemingways hus usikkert på grund af de nedfaldne træer. Det var virkelig ærgerligt - og efter at have læst hans enkes biografi, kan jeg kun ærgre mig endnu mere! 

Hemingway var en skørtejæger; men da han møder journalisten Mary Welsh i 1944, har han også været ude for flere hjernerystelser - alt sammen noget, der senere fører til hans depression og selvmord. Men lige der, betyder det, at han er impotent - og Mary er en attraktiv kvinde med mange bejlere, og ikke helt med på ideen om et forhold på de præmisser. Hun giver ham seks måneder - og hun bliver da også hans sidste af fire hustruer; selvom det ikke altid var nemt.

Mary Welsh kommer af en middelklassefamilie i USA'hun rejser til London lige før krigen og bliver en anerkendt journalist, og dækker krigen derfra. Hun var gift en gang som helt ung, men da hun møder Hemingway er de begge gift til anden side. Marys mand er også journalist, og dækker krigen i noget fjernere egne - og Martha Gellhorn, Hemingways tredje hustru, rejste også rundt for at dække krigen. 

Men Hemingway blev konstant forelsket i ideen om det perfekte forhold - men var også temperamentsfuld og kolerisk; og så havde hans ego behov for en ny - og ofte yngre - kvinde til at beundre ham.

Mary og Hemingway holder dog sammen i 15 års ægteskab; det er ikke uden kvaler, og Mary giver afkald på sin karriere for at værne om Hemingway. Det bliver ligeledes hendes "sikkerhed"- for han kan ikke undvære hende til at styre hans korrespondance, korrekturlæsning og agere som manager. Langt bedre end de yngre kvinder, han igennem årene forsøger at forføre. Men han er blevet for gammel og i stigende grad syg og deprimeret.

Bogen fortæller om Marys liv - men hendes liv bliver Hemingwasy liv på godt og ondt. Hun er altid i anden række i forhold til hans kvinder, bøger, jagter - men da han dør, arver hun det hele inklusive forvaltningen af hans forfatterskab. Måske får hun en følelse af endelig at have fået anerkendelse og oprejsning for de mange år, hvor hun "blot" var hustruen. Nu kan hun bestemme, hvad der skrives om Hemingway. Blandt andet forsøgte hun i 1961 efter hans selvmord at holde fast i historien om en ulykke - først fem år senere medgav hun, at det var selvmord; da diverse bøger havde afsløret det.

Det er til tider lidt tung læsning; der er mange detaljer at forholde sig til - men det er også emiment research, og kaster et helt nyt lys over Der er ingen ende på Paris, hvor hun manipulerer den første udgave til hendes foretrukne virkelighed. 

På mange måder er det en tragisk historie; hun lever sine sidste 25 år alene; og dør dement og alkoholiseret i en Hemingway-kult, hvor hun gør alt for at beskytte hans image og samtidig fremstå som hustruen over dem alle.