Byens Spor 2 - Lars Saabye Christensen

• Dansk
• 1.-3. august
• 536 sider
• Originaltitel: Byens Spor 2

Jeg var knapt færdig med første del, før jeg grådigt kastede mig over den næste! Og nu var det også weekend, og jeg kunne fordybe mig helt og holdent i fortsættelsen, hvor vi nu er nået til 1956.

Jesper går i skole og spiller stadig klaver hos italieneren Enzo. Lillesøsteren Stine er hans plageånd og kæledægge. Moderen Maj realiserer virkelig sig selv, da hun får fast arbejde, hvilket hæver nogle øjenbryn hos de satte damer i Røde Kors-foreningen. Det er endnu mere en brydningstid her i 1950'erne end det var lige efter krigen.

Der er mange nye tendenser, og ungdommen er pludselig fristet af helt nye ting. De er ikke længere helt så stavnsbundne i forældrenes valg på deres vegne - men denne frihed giver også mulighed for at miste sig selv.

Jespers ven Jostein forlader således skolen, hvor han ikke bliver ordentligt behandlet - men han vil heller ikke blive på slagterskolen for at følge i faderens fodspor. Han vil være en rig forretningsmand; men det er ikke nemt, når alle stempler han som lidt dum og alle bumserne hjælper heller ikke.

Jesper får en kæreste; men det er heller ikke nemt at finde ud af - den seksuelle frigørelse er endnu et årti væk. Og de unge kæmper i det hele taget; så meget, at en af skolekammeraterne begår selvmord.

Selvom der er frisind og nye toner på vej, opdager Maj, at det langt fra gælder alle. Da hun tager på ferie til Italien med Jespers klaverlærer, bliver hun suspenderet fra Røde Kors. Dette kan moralens vogtere ikke magte. 

Vi er stadig hjemme i Fagerborg og i Oslo; selv rejsen til Italien beskrives kun som bagtanker - og det er så enkelt og genialt, at verden udgår derfra og alligevel bliver så stor for læseren.

Men det bliver også for meget; 1957 ramler med moderens fald fra de moralske tinder; problemer med slåskampe og klaveret - og skuffelsen over, at Enzo har forladt ham (og moderen). Skolekammeratens selvmord og ungdomskæresten bliver for meget, selvom den trofaste Jostein forsøger at give sin nye livsvisdom videre til Jesper. 

Fortællerstemmen fra indledningen i første bind blander sig, og fungerer som den altoverskyggende dommer eller Gud, der ser dem alle ovenfra. Men hvem er det? Det ved vi stadig ikke...

Som kongen dør, og ringen sluttes til starten i første bind, drager Jesper hjemmefra. Følsomheden driver ham ud i angsten, der driver ham væk fra familien.

Jeg var opslugt og det gik meget hurtigt (desværre) at komme igennem de mere end 500 sider; men blot for at kunne komme straks i gang med den afslutning, som jo må byde på nogle overraskelser.