Dronning Ingrid - Annelise Bistrup

• Dansk
• 30.-31. august
• 267 sider

Jeg kan godt lide biografier; og jeg kan godt lide kongelige biografier.

Måske fordi de ofte graver det spadestik dybere og giver et mere nuanceret billede end det man allers ser. For rigtigt historiske biografier gælder det selvfølgelig, at der er mange omkringliggende faktorer i samtidshistorien, som gør dem interessante at læse. For de mere moderne - som denne - er der måske ikke så meget nyt; men der er alligevel altid noget!

Jeg fandt den forleden dag i bogudsalget i Helligåndskirken til den beskedne sum af tyve kroner; og i vældig fin stand. Det var også nem og hyggelig læsning over to aftener - ikke noget historisk tungt stof at fordøje.

Dronning Ingrids liv er jo i store træk kendt; jeg kan huske hendes død og begravelse - men hun avr jo allerede en aldrende dame, da jeg voksede op. Jeg kendte til hendes familiebaggrund i Sverige; med tabet af moderen som blot ti-årig. Men måske har man undervurderet, hvor meget det kan påvirke så ungt et barn. Hun var jo lidt tilknappet - eller meget royal, kunne man måske også sige.

Det var der jo nok en grund til - udover, at hun var af den gamle royale skole; hvor man ikke optrådte lige så meget på slap line, som vi ser det med vores nuværende yngre del af kongefamilien. Hver ting til sin tid!

Bogen arbejder sig kronologisk gennem Dronning Ingrids liv fra 1910 til nogle få år inden hendes død i 2000. Hvert kapitel er smukt illustreret - mange billeder har man set før; men de bliver et smukt tapet til historien.

Der er en del citater af blandt andet hendes døtre; men mest interessant var nok Krags dagbogsnotater fra tiden omkring Kong Frederik IX's død. Hvorledes han - og regeringen - allerede tidligt ved Kongens indlæggelse gik i gang med forberedelserne til overdragelsen af tronen. Der bliver det meget pragmatisk og praktisk, og der er et kæmpe apparat, der skubbes i gang. Desuden er det tydeligt, at Jens Otto Krag ikke var den store tilhænger af monarkiet og ritualerne; det rystede mig lidt må jeg nok indrømme.

Jeg er virkelig ikke republikaner! Jeg har fuld forståelse for, at nogle er - men uanset, hvor man står politisk ville jeg mene, at man som statsminister må respektere, at nu er det sådan og udvise en vis respekt for familien, når man bestrider den post. Det var jo før min tid; jeg undrer mig over, om det var almindeligt kendt i samfundet, at det forholdt sig således? Interessant vinkel at tage med i bogen, så det ikke udelukkende bliver en lovprisning af etablissementet!

Det blev min niende læste bog i august; det virker som om jeg endelig fik lysten igen efter corona-tiden. Der var jo masser af tid til at læse; men det fik den modsatte effekt på mig - jeg gik helt i stå; paralyseret af mediernes endeløse strøm af dårlige nyheder. Men man skal huske at læse - for at komme til en anden verden!