Skæld ud på Gud - Preben Kok

• Dansk
• 14. juli
• 120 sider

Jeg kan godt lide bøger skrevet af præster; som mange andre, startede jeg vel med Johannes Møllehave, som var så populær i 1990'erne. Jeg læste Kathrine Lilleørs smukke bog for 2½ år siden, og tænkte dengang, at jeg skulle genlæse Bibelen - det skete så ikke.

Min tro er meget privat - netop fordi det er så tabubelagt i Danmark. Hos mig spirede den først med de mange besøg i katolske kirker, da jeg boede i katolske lande. Jeg elsker katolske kirker med al deres pragt og overdådighed af malerier, skulpturer og symboler - der er danske kirker desværre en tam sammenligning!

Derfra startede min interesse for især renæssancekunsten, og der bliver man nødt til at forstå bibelske historier og symboler for at forstå malerierne. Jeg besøger altid kirker, når jeg rejser - i Danmark er de trist nok altid lukkede ... pånær søndag morgen. Det forstår jeg ikke? En kirke bør stå åben hver dag. Derfor besøger jeg dem i udlandet; jeg beder; jeg tænder et lys - og til tider snakker jeg med en præst.

Herhjemme ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle henvende mig? Måske fordi jeg ikke er så tæt på en så nærværende præst som Preben Kok, som lader til at være meget tilgængelig for sine sognebørn. Det er nok ulempen ved at bo i København og ikke i Engum! 

Preben Kok arbejder til dels som sygehuspræst, og hans historier i bogen er derfor tit taget fra situationer med døende eller efterladte. Det er stærke historier om, hvordan man finder roen til sidst. Der er dog også historier om andre, der lider på den ene eller den anden måde - en enkelt fik mig til at græde i bussen i morges. Længe leve sommeren og solbriller! Det var et intimt øjeblik i fuld offentlighed.

Blandet med disse historier er der fine betragtninger om livet og personlige forhold - hvad enten der er familie, par, arbejde, venner.... smukke filosofiske betragtninger.

Men det jeg måske var mest rørt over var hans genfortælling af Klods-Hans, hvor han netop drager parallellen til Peter, Paul og Johannes - alt, alt for få ved, hvor meget Bibelen er omnipresent i vor dags historier. Bibelen er den ultimative røverhistorie - den har alt! Men samtidig stammer alting jo derfra - navne, mønstre, symboler, handlinger ... det hele kan trække tråde tilbage til kardinalsynder og bibelske historier. Men i dag er det jo nærmest skamfuldt at læse en Bibel ... hvorfor jeg endnu engang må love mig selv, at jeg vil gøre det!