Arizona-mysteriet (Maigret XXXII) - Georges Simenon

• Fransk
• 12.-13. juli
• 189 sider
• Originaltitel: Maigret chez le coroner

Knap er Maigret tilbage fra sin tur sydpå med den engelske detektiv, før han sætter kursen mod Amerika. Dog er der gået to år, som det nævnes i historien - men Simenon skrev den nu alligevel i 1949 også.

Men nu er han altså blevet inviteret til Amerika for at observere deres metoder - og man kan næppe forestille sig noget menneske mere uegnet til Amerika end netop Maigret. Alt, hvad han står for, kan jo ikke lade sig gøre her, opdager han hurtigt, da han sidder i en retssal. Fem unge mænd er fremstillede for en eventuel forbindelse med en ung kvindes død. Men de afhøres offentligt - og en jury skal derefter afgøre, om de skal anklages eller ej. Det er langt fra de lidt mere håndfaste metoder Maigret ynder at anvende i sit kontor med udsigt over Seinen.

Og spørgsmålene!!! Der bliver jo ikke gået til dem???

Han irriteres over stort set alle amerikanske skikke - colaerne, at alle kalder ham ved fornavn ... og det bliver lidt pinligt, da han også må indrømme, at han intet kørekort har. I Paris går han jo meget - men herovre kører alle om så det er for hundrede meter. Ordentlig spiritus har de heller ikke, og i det hele taget ser han hurtigt igennem deres dobbeltmoral.

Hele historien foregår stort set i retssalen, hvor han lytter og observerer - som den første i hele serien, er denne krimi illustreret med vidnernes tegninger af de jernbanespor, hvor den unge kvinde blev fundet død.

Men han er jo også irriteret - for det er ikke sådan han ville gøre det. Han forsøger at influere 'the coroner' - og denne hører da også på ham. Men amerikanske metoder har deres eget kodeks. Endelig kommer der dog et frembrud i sagen, og netop der må Maigret rejse videre til Hollywood, så han ikke får slutningen på sagen.

Men han havde jo også inden gætte, hvordan alt hang sammen!