Maigret og den gamle dame (Maigret XXXIII) - Georges Simenon

• Fransk
• 28.-29. juli
• 189 sider
• Originaltitel: Maigret et la vieille dame

Det begynder som det ofte gør - Maigret bliver opsøgt i sit kontor på Politigården af en 'kunde' - denne gang altså en gammel dame. Men hurtigt begynder jeg at tænke, at der da er noget helt galt? Simenon plejer at være meget grundig i sine fakta - men denne gang er han altså helt ved siden af!

Der er konsekvent "regnefejl" i hans kronologi. Damen kan ikke være mere end 61 år gammel. men hun giftede sig som 30-årig med en mand, der var 55 år og meget rig. Han dør så 25 år senere - som 70-årig??? Det er yderst usædvanligt med den slags rod, og det irriterede mig grænseløst må jeg nok indrømme.

Krimien er skrevet i 1950, hvor Simenon genoptager krimiformatet efter at have skrevet den sidste novelle; måske er han selv ved at køre lidt træt i det hele - og dog er der jo mange krimier endnu forude!

Men Maigret tager jo med ud til den lille landsby, hvor den gamle dame bor og hvor hendes stuepige er død af arsenikforgiftning; det var skjult i den sovepilleopløsning den gamle dame selv skulle have drukket. Og gamle damer er jo per definition søde og uskyldige?

Nu forholder det sig så således, at hele hendes familie havde været i huset den dag - stedsønnerne, som hun ikke kan fordrage og hendes egen datter, som er sin mand utro - selv under moderens tag. Der var engang en formue - men den forsvandt og stedsønnerne kan måske med rette bebrejde hende, at den smuldrede væk i ekstravagance og fine smykker.

Og så er den gamle dame jo ikke så uskyldig, som hun ser ud. Jeg tænker også, at Simenon måske har ladet sig inspirere af filmen Arsenik og gamle kniplinger, som kom frem i 1944 - det var på den anden side af Atlanten og ikke helt frisk ... måske var det nemt inspirationsmateriale, hvis man selv var begyndt at løbe tør.

Altså ikke en af de bedste krimier; faktisk temmelig irriterende med de sjuskefejl!