- Fransk
- 5.-6. juli
- 220 sider
- Originaltitel: Maigret et son mort
En sen nat deponeres et lig midt på Concorde-pladsen i Paris. Det undrer jo Maigret - for her er man da sikker på, at det ikke kan holdes hemmeligt i lang tid. Men det er tilsyneladende heller ikke meningen. Det er snarere en magtdemonstration og et tegn på, at 'man' ikke vil finde sig i at blive intimideret.
Maigret skal først finde ud af, hvem den døde mand er - tilsyneladende en uskyldig lille caféejer, som aldrig har været i klammeri med nogen. Men alligevel er der en hel bande af tjekkiske mafiafolk løs i Paris' gader, som har dræbt ham.
Mysteriet bliver derfor snarere at fange dem; det foregår i uendelige forfølgelser rundt i byens gader. I stedet for blot at anholde dem, så følges de til bens eller i bil i timevis - det er udmattelsestaktik. Desværre bliver nogle af dem dræbt af deres egne - når faren kommer for tæt på. Og de ender jo med at føre Maigret direkte til åstedet.
Gruppen viser sig at stå bag indtil flere yderst bestialske mord på gårde lige udenfor Paris. Og hvrofr skulle den uskyldige mand så dø? Han havde såmænd blot opdaget, at det var den berømte bande, som politiet ikke kunne finde.
Det er dejligt at læse de krimier, hvor man føler sig hjemme i Paris - selvom mange ting er anderledes, så kommer man på en guidet tur rundt i byen med Maigret; gadenavnene er familiære og man er næsten med ham derude.
No comments:
Post a Comment