Saturday, July 15, 2017

Maigret (Novellerne) - Georges Simenon



























  • Fransk
  • 1. april - 15. juli
  • 800 sider


Jeg startede jo på Maigret-serien i november 2016, og besluttede mig for at følge den helt kronologisk. Jeg lavede en liste med rækkefølge af romaner og også noveller, for dem skrev han nemlig også en del af.

Så jeg læste de første nitten krimier, og så holder Simenon en pause. Netop som Maigret er retur fra sin pensionerede tilværelse, og man tror, at det starter igen. Men det var i 1934, og politikken i Europa ændrede sig jo - og Simenon havde en besværlig tid under okkupationen. Han arbejdede for et tysk filmselskab - Continental - som var ejet af nazisterne. I sine unge år havde han skrevet indtil flere antisemitiske artikler, og hans standpunkt er vist ikke helt klart.

I novellesamlingen er der en enkelt novelle fra ca. 1938, som omhandler en togrejse med en fransk kvinde, der forsøger at smugle en jøde ind over grænsen til Belgien; men det er det tætteste Simenon kommer på at omtale krigen. Det er jo i sig selv bemærkelsesværdigt for en forfatter, der var så produktiv som han var. Derfor er hans præferencer til stadighed dubiøse - og det gør tjener ham bestemt ikke til ære.

Ì perioden efter krimi nummer nitten skriver han således enogtyve noveller, som også har Maigret som hovedperson - men måske er hans egen person lidt påvirket af krigen og hans holdninger. 

Ikke desto mindre er det rene mesterværker; mange af de første er knap femten sider lange - men de formår at indeholde opbygningen af et mysterie og opklaringen. Det er af en anden støbning, med en Maigret, der hurtigere finder ind til sagens kerne - men plottene er eminente. Det er særdeles fremragende at kunne formå dette på så få sider, og jeg var behørigt imponeret.

Efter den lange pause skriver han igen, og de sidste syv noveller strækker sig langsommeligt over årene 1942-1950; men jeg fulgte jo kronologien til fulde.

Netop ved at gøre det, ser man også, at han i den sidste del jonglerede mellem krimier og noveller - der er den samme tendens til at bruge et navn, et sted eller et plot fra den tidligere krimi eller novelle. Det er en perpetuel bevægelse, som også gør, at Simenon ikke kan slippe sin Maigret, som er blevet en så integreret del af ham selv - eller måske hans alter ego? 

Det var lidt pinsomt for mig at have en bog liggende i måneder; det strider imod alt, hvad jeg ellers plejer at gøre - men det giver bestemt mening at gøre tingene ordentligt!


No comments: