Maigrets første sag (Maigret XXX) - Georges Simenon

• Fransk
• 9. juli
• 189 sider
• Originaltitel: La première enquête de Maigret

Nå, nu er vi da virkelig ude i noget helt andet!

Efter at have fulgt en stort set kronologisk fortælling af Maigrets liv og sager, så er vi pludselig tilbage ved hans allerførste opklaringssag i 1913. Der er Maigret 26 år gammel, og han har været gift i fem måneder. Han og fru Maigret er netop flyttet - midlertidigt - ind i den berømte lejlighed på Richard-Lenoir ... hvor garvede læsere jo ved, at han stadig bor fyrre år senere.

Men lige nu er han en lille kontormus - han sidder bag et skrivebord på et inferiørt politikontor i en bydel af Paris. Han tager sig af administrativt arbejde, mens han drømmer om at nærme sig det store politihovedkvarter inde i centrum af byen.

En sen nat kommer en yngre mand ind, og fortæller, at han har forsøgt at komme ind i et hus, hvor en ung kvinde råbte om hjælp fra et åbent vindue. Han blev slået ned af butleren - og vil både melde volden, men også hente forstærkninger. Huset tilhører en rig familie, og Maigret bliver hurtigt gjort til grin - de påråber sig deres forbindelser til hans chef og hele Paris' elite. 

Maigret er dog overbevist om, at der er et lig et sted - og den unge mand beslutter sig for at hjælpe ham. De to begynder deres egen lille efterforskning, og chefen tager det til dels pænt - han føler vist, at Maigret skal løbe hornene lidt af. Men da tampen brænder, så stikker de høje herrer kæppe i hjulene for ham.

Det er morsomt at se den unge Maigret; han er lidt forarget over drikkeriet fra morgenstunden. Han forarges over de riges magt, og han imponeres voldsomt af kontorerne på Politigården. Alt det, som senere ændrer ham - men dog bevarer han jo altid sin forkærlighed for de svage i samfundet.

Simenon formår virkelig at skildre ham som man ville forestille sig ham som ung. Det er underholdende og lidt underligt, da man lige skal situere ham. Og så er tiden jo også en helt anden, end da de første 'rigtige' sager starter i 1930'erne! Det er 'biler' med heste foran - og et andet moralkodeks, som i virkeligheden er det, der skal beskyttes - fremfor at finde den rigtige morder.

Men for at lukke munden på den unge betjent kommer han da til Politigården - så det er vel i sidste ende hans held, at han fandt sig i den løgn, der blev den offentlige historie.