Den hængte fra Saint-Pholien (Maigret IV) - Georges Simenon

• Fransk
• 21. november
• 187 sider
• Originaltitel: Le pendu de Saint-Pholien

Der er jo det sjove ved disse gamle Maigret-krimier, at der intet står på omslaget. I dag er omslag tilklistrede med ros fra aviser og blogge; og der er altid et kortere resumé af handlingen for at lokke køberen til. Men her er der ganske enkelt genskrevet den første side (eller lidt mindre) af bogen. Ingen forventninger skabes der!

Min næste observation nu, hvor jeg begynder at fylde en hylde med de læstebøger, er at de ikke er ens. Selvom de indtil videre alle er fra Livre de Poche-forlaget, så er der åbenbart flere bølger af udgivelser. Jeg kunne faktisk bedst lide de sorte forsider med skrivemaskinebogstaver som i de to første. Men eftersom jeg jo vil have alle 75 krimier, må jeg nok indstille mig på, at det bliver en blanding, da de ikke alle er nemme at finde.

Men derudover er alt ved det gamle! Maigret får rodet sig ud i nogle eventyr - denne gang dog helt selvforskyldt, da han ser en mand opføre sig underligt. Han følger efter ham fra Bruxelles til Bremen - helt normalt på trods af den besværlige rejsefacon. Men på den anden side var det vel nemmere at skygge folk i et tog end på motorvejen. Han er nysgerrig over indholdet af mandens kuffert, og forbytter den derfor på en jernbanerestaurant, hvorefter han indlogerer sig på samme hotel, og bruger nøglehullet til at spionere. Da manden opdager, at hans kuffert nu kun indeholder gamle papirer, skyder han sig selv. Det er jo ikke smart for en politibetjent!

Maigret lider da også lidt af skyldfølelse; den overtages dog hurtigt af nysgerrighed efter at opklare mordet. Hurtigt tager det ham til Reims i Frankrig og Liège i Belgien; det var faktisk lidt hyggeligt at læse om de steder, jeg kender. Ligesom når han omtaler Paris - i denne historie er vi i det 11. arrondissement, som var en ren ghetto dengang. Nu er det byens hippe gå-i-byen-kvarter; men det er jo nogle årtier senere.

Denne gang regnede jeg virkelig med, at Maigret ville anholde nogle - men han lod dem gå .... igen!

Teknisk set var de jo heller ikke ansvarlige for selvmordet; men det viser sig, at der er et andet mord, som er tæt på at falde for forældelsesfristen, som dengang kun var 10 år. Og der er en gruppe af venner, som samme med den afdøde var ansvarlige for det mord - og som siden har udviklet sig vidt forskelligt. Skal de så straffes eller har de fået straf nok? Maigret mener tilsyneladende det sidste.

Nu bliver det jo en hel sport at se, hvor langt hen i serien jeg skal før der kommer en bag lås og slå!