Monday, November 28, 2016

Congo Inc. - In Koli Jean Bofane


























  • Fransk
  • 25.-27. november
  • 297 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Det er nogle måneder siden jeg sidst har læst om Afrika - og det var helt tilbage i juni, at jeg sidst læste en afrikansk forfatter. Glæden er derfor desto større; især når det er så positivt som denne roman. Fredag morgen sad jeg både med meget rynkede øjenbryn i metroen - for derefter at smile, og holde et godt grin tilbage.

Isookanga er en 25-årig pygmæ af ekonda-stammen - men han er faktisk lidt for høj, fordi hans mor har været uden for stammen i hendes jagt efter mænd. Noget hun har haft så travlt med, at hun også glemte at få omskåret sin søn - og nu griner pigerne af ham, når han klæder sig af. For hvor pinligt er det ikke at vise sig frem uden en omskæring?

Vi er ude i sort afrikansk humor, som måske ikke er specielt nemt at forstå for en europæer; ikke desto mindre er det et effektivt middel til at angribe nogle af Afrikas eller Congos problemer. Isookanga bor nemlig langt ude i junglen i Congo - men nu har de sat en mobiltelefonmast op, og han har stjålet en bærbar PC fra en belgisk dame - og nu har han opdaget internettet. Verden udenfor hans lille landsby virker pludselig betydeligt mere tillokkende end at blive hjemme i lændeklæde og passe geder. Han vil være 'mondialist' - en verdensborger, der tjener penge og er en del af det store spil om magt og dollars og olie osv.

Derfor tager Isookanga til Kinshasa; men ender jo selvfølgelig hurtigt på gaden sammen med en flok børn, som er højere end ham selv. De ernærer sig ved at sælge vand eller prostituere sig. Isookanga møder også den unge kineser, Zhang Xia, som ligeledes er blevet snydt, og nu sælger vand i gaderne for at tjene til sin flybillet hjem.

Omkring Isookanga og Zhang Xia er der en række andre farverige personer, som alle er nærmest klassiske i historien om det post-koloniale Afrika - præsten, der snyder folk, så det driver og iklæder sig det dyreste mærketøj, mens han lover menigheden evig frelse. Den tidligere guerilla-chef, som nu er en del af regeringen. Den litauiske FN-udsendte, som selvfølgelig falder i korruptionens fælde, og sælger våben til guerillaerne. Og i en uheldig transaktion får dræbt seks soldater af den førnævnte guerillachef/politiker - et sammenfald, som de hos FN i New York er meget interesserede i at opklare.
Der er også Lomoma - Isookangas onkel - som til sidst tager ind til hovedstaden for at finde sin søn, og for at protestere mod telefonmasten, som har fået vendt op og ned på dyrelivet i skoven. Nu er der fx vildsvin, der har dræbt deres bedste leopard. Verden er af lave!

Så mens Isookanga og nogle drømmer om at blive rige og vestlige, så udspilles alle de arketypiske tragedier i og omkring dem. Det er underholdende, det er tragikomisk og det er jo også ramme alvor. Bofane berører her på humoristisk vis de samme alvorlige emner, som Dowden beskriver i sin fantastiske bog, som stadig står soleklart for mig her mere end fire år senere. Når han beskriver gaderne og markedet, ser jeg Dakar for mig - på nogle måder er Afrika jo ens over hele det store kontinent på en måde som Europa ikke er. Og forfattere som Bofane og Mabanckou er der heldigvis til at bringe det Afrika til os med godt og ondt.

Det er måske tit den samme og den samme historie, vi får fra afrikanske forfattere - altid fra nye vinkler; men det er jo den sandhed, de lever med. På samme måde som mellemøstlige forfattere også har deres temaer. Men det gør det bestemt ikke trivielt - tværtimod får jeg måske aldrig nok af det!

2 comments:

Kasper said...

Tak for anmeldelsen. Dén bog ville jeg gerne læse - men jeg må desværre vente, til den forhåbentlig bliver oversat til engelsk (en dansk oversættelse er formentlig for meget at håbe på), da jeg ikke behersker det franske.
Kan stærkt anbefale den ligeledes farverige Tram 83 af congolesiske Fiston Mwanza Mujila - til dato min bedste læseoplevelse i år (oversat til engelsk fra fransk). Har skrevet lidt om den her: http://bognoter.dk/2016/07/10/fiston-mwanza-mujila-tram-83/

Nille said...

Hej Kasper,

Tak for din kommentar og link til din blog.

Ja, det er synd, at afrikansk litteratur har så snævert et publikum. Dansk bliver det nok ikke til - men engelsk kunne man jo håbe på.

Jeg læste Tram 83 i sommers - men var ikke nær så begejstret som dig, kan jeg se. Jeg er til gengæld stor fan af Mabanckou - selvom han til tider skriver noget, der er 'for' nemt. Men hans beskrivelser af congoleserei Europa er fantastiske - måske fordi jeg selv har boet i både Paris og Bruxelles, hvor man hurtigt får venner fra den etnicitet.

Men der er sindssygt meget god afrikansk litteratur, og hvis man læser fransk, er det jo selvfølgelig nemt at få fat på.

Men jeg kan se, at du har en særdeles eklektisk bogsmag, hvor jeg uden tvivlkan finde meget inspiration! Tak for det.