Det gælder et liv (Maigret V) - Georges Simenon

• Fransk
• 30. november
• 187 sider
• Originaltitel: La tête d'un homme

Dette er bestemt den bedste - indtil videre - i Maigret-serien.

De er jo ret nemme; og efter at have læst fem stykker, ser jeg nu, at der virkelig er et mønster i dem.

Der er konsekvent altid 11 kapitler, og de er typisk 187-189 sider lange. Simenon må have arbejdet ret struktureret med sine bøger - han skrev dem jo også meget hurtigt. Men jeg synes, at det er pudsigt, at man kan holde sig så stringent indenfor nogle rammer. Ligesom klassiske tegneserier - Tintin, Asterix etc. - der altid er på samme sideantal. Det har også altid undret mig - er der en slags konvention omkring det?

Denne krimigåde starter hårdt og hurtigt ud med en fange, der sidder på dødsgangen. En sen aften flygter han fra fængslet, men da han når ud i gården og skalfinde udgangen til friheden, er han overvåget af Maigret og nogle betjente. Det er en flugt arrangeret af Maigret, som mener, at manden er uskyldig, og vil følge efter ham i håbet om at finde gerningsmanden. Den stakkels flugtfange gemmer sig på et skummelt hotel, og sover og sover. Der sker ikke meget, mens Maigret sidder i et hus overfor og holder øje med hvert åndedrag manden tager.

Sagen fører ham til det fine klassiske Coupole-brasserie i midten af Paris, og til luksushotellet George V - begge stadig institutioner i Paris. Den myrdede var nemlig en ældre rig kvinde og hendes selskabsdame - og arvingen er en ung forarmet mand, der dog lever som var han millionær. 

Maigret opsøges af en mystisk tjekkisk mand, som bevidst provokerer ham med små bidder af information. En mand, der viser sig at være central i mysteriet - og selvfølgelig morderen. Men vejen dertil er underholdende og mere psykologisk konstrueret end i de tidligere. Så morer det mig også stadig med datidens kommentarer, som da kommissæren konstaterer, at en kvinde må være noget oprørt eftersom hun går ud 'uden hat' .... en skrækkelig ting, som viser alle tegn på uligevægt i 1931.

Og endelig får en morder sin straf! 

Som sagt så er det meget let læsning; jeg starter om morgenen og når som regel 35-50 sider frem og tilbage til arbejde afhængig af vind og vejr. Og så er der lige to timers læsning om aftenen - hvilket er perfekt for mig, som jo ikke ser meget fjernsyn.

Men nu fik jeg læst 12 bøger i november, og en del af dem var ganske små. Kun to af dem var omkring de 500 sider. December er generelt en dårligere læsemåned - der er for mange sociale distraktioner. Men den skal startes op med en god mursten - jeg skal jo også have fyldt mit Maigret-lager op snart.