La rêveuse d'Ostende - Eric-Emmanuel Schmitt

• Fransk
• 23.-24. oktober
• 311 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg har nævnt det tidligere - jeg er vild med Schmitts evne til at skrive små, korte men kraftfulde historier. Dog var jeg lidt skuffet over den seneste, jeg læste og det gik ud over denne novellesamling, som endte i 7 år på reolen. Det var ganske ufortjent!

Der er fem forskellige historier, som dog har en rød tråd i sig - nemlig at der er en form for mystisk skæbne, der afgør folks lykke. Den første historie handler om en ældre dame, der udlejer værelser i Ostende ved den belgiske kyst - Schmitt er stor fan af Belgien, og opholder sig meget her. Hun får en logerende, der er forfatter og fortæller ham sit livs historie, hvor hun var elskerinde til en prins; hvilket kongehus vil hun ikke røbe. Forfatteren antager hende til sidst for at være mytoman - men da hun dør må han alligevel erkende, at noget mystisk er foregået, og at han aldrig finder forklaringen.

Samme mystiske ukendte forekommer i historien om den ældre dame, der i årevis venter på en togperron med en buket blomster. Ingen ved, hvem hun er eller hvem, hun venter på. En dag er hun væk, og det fortælles, at hun blev mødt af en mand, der steg af toget. De gik sammen hjem til hendes hus og næste morgen findes hun død! Manden er pist væk og intet kan forklare, hvad der er sket - var det kærligheden eller døden, hun ventede på?

De er hver især magiske, og formår på få sider at fortælle en fuld og komplet historie, hvor ringen sluttes. Jeg er helt bestemt blevet genforenet med Schmitt!