Monday, October 14, 2013

Mathilde - Bleu Blanc Rouge II - Max Gallo

























  • Fransk
  • 13.-14. oktober
  • 425 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Anden del af Gallos trilogi starter, hvor den første slutter - med den nye Napoleon som præsiden af Frankrig. Perioden strækker sig fra 1848 til umiddelbart efter afslutningen af 1. Verdenskrig, hvoir vi stadig følger de seks forskellige familier.

Denne periode er tiden for Pariserkommunen, Dreyfus-affæren, skandalen med Panama-kanalens aktier og selvfølgelig optakten til den store krig.
Men igen er det symptomatisk, at Gallo fokuserer på de politiske aspekter, og slet ikke giver os udpenslende skrækbilleder af skyttegravene - den slags romaner er der vist også skrevet nok af!

Derimod er der et træk i personerne, der bliver mere og mere gennemgående. Det er stærke politiske mænd - uanset deres herkomst. Mænd, der brænder for deres overbevisning, hvad den så end måtte være - i en udstrækning, så de tit forlader hjem og børn for at hellige sig denne kamp. Gallo får dem tit placeret tæt på historiens personligheder; det kan man selvfølgelig diskutere sandsynligheden for - men det gør det jo muligt at udnytte hans historiske kendskab og biografiske evner. Men det tillægger jo historiske personer dialoger, som ikke har kunnet finde sted - men som er sandsynlige i en anden sammenhæng. Den slags skal man kunne lide i en historisk roman - personligt generede det mig ikke.

Jeg er absolut også modtagelig overfor islættet af en slægtsroman; at se hvordan man fra generation til generation enten følger i sporene eller gør oprør. Det er med til at fange læseren, og gøre det muligt at presse så mange årtiers handling ind i relativt få sider handling alt taget i betragtning. Den kunne for min skyld sagtens have været dobbelt så lang!

No comments: