- Fransk
- 3.-6. oktober
- 404 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
Hovedpersonen er den desillusionerede politibetjent, Jack Fitzgerald, hvis kone og datter et kvart århundrede tidligere forsvandt ud i den blå luft. Politibetjente skal åbenbart være helt ude i tovene for at egne sig som hovedpersoner i krimier, og personligt vil jeg blot håbe, at mit lokale politikorps er lidt mere fredeligt, hvis jeg en dag skulle møde dem!
Tabet af konen og den spæde datter får ham til at blive politibetjent med det ene formål at finde familien - eller i hvert fald de skyldige. Ikke det bedste udgangspunkt for en karriere, og hans handlemåder bærer præg af den uortodokse motivation.
Forbindelsen til den maoriske kultur kommer både igennem Jack, der er halvblod men især igennem de lig, der begynder at dukke op. Alle sammen kvindelig, som er skamferet - de har fået deres kønslæber skåret af - og en anden temmelig makaber detalje, som ikke skal røbes her!
Jack kaster sig ud i jagten på morderne, og ser hurtigt det rituelle i mordene og får assistance af en ekspert i maori-ritualer. De bliver det umage par - som også er nødvendigt i en god krimi! - men skaber en fantastisk dynamik og rædsel i bogen. De er begge temmelig uligevægtige, og deres opdagelser får dem helt ud i de psykiske sfærer, hvor det kun kan ende galt. Det gør det også - Férey skriver ikke krimier med happy endings og alting opklaret. Det er mindst lige så meget en social gyser, hvor maoriernes skæbne som landets outcast vækker både medlidenhed men også angst; for en ulmende befolkningsgruppe vågner en dag op til dåd, og måske med det krigsråb, som har lagt navn til romanen, og som primært i dag kendes fra rugby-kampe men absolut har en anderledes krigerisk baggrund.
I mine øjne var Haka mere interessant at læse end Zulu; men den er bestemt ikke mindre voldelig - ikke for sarte sjæle!
No comments:
Post a Comment