- Engelsk
- 27.-30. marts
- 373 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
I 2008 læste jeg den sidste bog i Merde-serien - historien om den unge engelske Paul West, der rejser til Paris for atåbne en ægte engelsk tesalon og skal lære at begå sig i det franske. Dengang var jeg kørt træt i hans historier, som jeg faktisk ikke fandt supermorsomme.
For to år siden læste jeg så hans mammutbog om tusinde års historie mellem de rivaliserende lande England og Frankrig - det var såvel underholdende, godt skrevet som interessant og lærerigt. Så jeg tænkte, at jeg ville give ham endnu en chance, da jeg netop trængte til lidt morsom læsning.
Paul West er jo stadig i Paris; han har problemer med kærligheden og med finanserne, da hans skruppelløse franske samarbejdspartner forsøger at overtale ham til at omdanne tesalonen til en amerikansk diner. Han bor i et usselt kvistværelse blandt naboer, der bruger dagen på at skrige obskøne injurier af hinanden.
Der er bestemt lidt morsomme passager - men det skyldes nok mest, at jeg havde haft en pause på fem år. Jeg er sikker på, at Stephen Clarke kan skrive underholdende romaner - men han skal absolut finde sig et andet tema end antihelten Paul West. Der er grænser for, hvor mange vittigheder man kan lave om franskmænd uden at ende i en ond litterær blokerende cirkel.
Men det var god flylæsning!
No comments:
Post a Comment