L'équation africaine - Yasmina Khadra

• Fransk
• 3.-6. oktober
• 349 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg må med skam indrømme, at jeg endnu intet har læst af Yasmina Khadra - selvom trilogien har stået på mine hylder i flere år efterhånden. Men det bliver der uden tvivl lavet om på nu!

Selvfølgelig blev jeg tiltrukket af forsiden, af titlen - Den afrikanske ligning -  og af historiens aktualitet. Samtidig et emne, der mig bekendt endnu ikke er skrevet en roman om. Forfatterens omdømme gjorde også, at jeg mente, at nu måtte det være tid at gøre bekendtskab - og det blev et smukt smukt møde. En oplevelse med tårer i øjenkrogene og gåsehud!

Historien starter med den tyske læge Kurt Kraussmann, som lever sit helt normale lykkelige liv i Frankfurt uden de store udsving. Men han er lykkelig, han elsker sin kone selvom hun den senere tid har opført sig mere fraværende, og han ikke kan trænge ind til hende. Indtil han en aften kommer hje, og finder hende i badekarret. Selvmord. Tilsyneladende på grund af en forbigået forfremmelse på arbejdet.

Efter at sumpet i sin egen selvmedlidenhed et stykke tid, ender han med at tage imod vennen Hans' tilbud om at sejle med denne til Afrika for at uddele nødhjælpsudstyr til et lokalt hospital. De bliver kidnappet ud for den sudanske kyst, og gennemlever det mareridt mange hvide har måttet igennem de seneste år, hvor kidnapning er blevet en givtig forretningsmetode.

Historien fortæller om deres tid i en lejr med selvbestaltede generaler og deslignende. En broget blanding af tidligere soldater fra Somalia eller Sudan; almindelige mennesker, hvis liv er radikalt ændret og får dem til med ét at hade alt vestligt. Mennesker, som ingen samvittighed har og ikke ser dem som mennesker.

I lejren er et andet gidsel; den karismatiske franskmand, Bruno, som har levet i Afrika i årtier, og mener at kende alt til den afrikanske mentalitet. Han bruger enhver lejlighed til at instruere Kurt i hans totale uvidenhed og naivitet; men også forklare ham, at det de gennemgår her, ikke er det Afrika, han elsker. Et svært argument at sluge for den pragmatiske læge, som udelukkende ser ulykke, had og misere.

Hans får en bedre behandling, da han har penge og er mere værd på gidselmarkedet. Og en dag forsvinder de overordnede med ham - og inden længe går det op for de resterende, at de er blevet snydt af deres egne. Deriblandt er den modbydelige Joma, inkarnationen af hadet mod den hvide race og hans boy, som vil kaldes Black Moon. En ung dreng, som Kurt til tider når ind til - i de øjeblikke, hvor denne ikke er på vagt over for de djævle, som man har fortalt ham, at hvide mennesker er.

Handlingen eskalerer, da de to gidsler og de to fangevogtere rejser fra lejren. Kurt ender med at dræbe Joma, og Bruno og Kurt er nu overladt til sig selv i ørkenen.

De finder til sidst en gruppe flygtninge sammen med nogle hvide Røde Kors-medarbejder, og opdager, at de er midt i Darfour - helvedes forgård. De kommer til en flygtningelejr, og kan endelig komme i kontakt med Europa og komme hjem. Men Kurt vil først finde Hans; og i mellemtiden lever han blandt lejrens folk og ser deres dagligliv. Hans syn på Afrika må nødvendigvis ændres. Han fastholder dog, at Afrika er et helvede, og at han aldrig mere vil sætte sine ben der.

Da han kommer hjem, er der intet, der fungerer. Han konfronteres igen med konens død og med den manglende forståelse for, hvad han har gennemgået. Han forarges over den vestlige overfladiskhed og ender med at foragte hustruen for det overfladiske i sit selvmord. Når man har set elendighed i den størrelsesorden, er et selvmord for en forfremmelse det ypperste personlige hovmod.

Titlen er intet mindre end fantastisk, for Afrika er en uforståelig ligning for Kurt og for mange andre. Det er en ligning med så mange ubekendte for den uindviede. Det er en ligning, der ikke kan gå op - der er ikke en fornuftig løsning på en problematik, der indeholder så grusomme bestanddele. Det er en ligning, som kun kan gå op, hvis man betragter den med sit hjerte og ikke sin fornuft. Det er den ligning, som gør, at de fleste bliver bjergtaget af dette kontinent og dets mysterier, som jeg selv er blevet det. Jeg kunne lugte og føle Afrika dybt i mig under denne læsning - og blot savne det på trods af alt det grimme og grumme, det barske og brutale men også det smukke væsen, der er i de mennesker, som har så lidt og giver så meget.

Samme lektion må Kurt igennem, og moralen er muligvis, at uanset, hvor store vores dramaer kan virke i Europa, så er der værre. Der er også muligheden for at overvinde de helt store dramaer, og der er en historie bag alle mennesker. Bødlen Joma viser sig at være en poet, hvis kone blev dræbt - det blev hans historie som gidseltager og lejesoldat.

Det er helt sikkert en bog, der vil blive oversat til dansk som hans fire seneste romaner - og den skal læses. For såvel sin hyperaktuelle historie om kidnapningerne men også for den ganske universelle historie om menneskeheden på godt og ondt.