- Engelsk
- 9.-13. oktober
- 372 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
Michael Ondaatje fik global berømthed med sin roman Den engelske patient - eller muligvis var filmatiseringen mere berømt end romanen? Jeg har ikke læst den, men set filmen og kendte intet andet til hans forfatterskab; men jeg havde lyst til at læse engelsk igen efter en del franske bøger.
Michael Ondaatje er selv født i Sri Lanka, dengang det var Ceylon og bogen kan derfor forekomme selvbiografisk, da han selv som 11-årig foretog sørejsen hjem til England - et ukendt land for den lille dreng. Ondaatje skriver selv, at det ikke er selvbiografisk - men inspireret af hans rejse som barn. Han siger, at han ikke selv kan huske detaljerne så præcist og at denne roman er en forestilling om, hvad der kunne være sket og hvordan en 11-årig kunne have opfattet og husket tingene.
Det er en sentimental roman fuld af barndommens fascination for det nye og ukendte, blandet med den voksnes erfaring og viden om livets mysterier. Den unge Michael bliver under rejsen placeret ved The Cats Table - jeg kender ikke den præcise fortolkning af dette engelske begreb; men forestiller mig, at det er bordet, hvor man placerer alle de lidt skæve personer, der er tilovers i et selskab. Der ender han med at sidde sammen med en stum skrædder, en mystisk ung kvinde, der transporterer brevduer og ikke mindst to jævnaldrende drenge - Cassius og Ramadhin.
De tre drenge udforsker skibet, og laver alverdens ulykker; men dette er ikke en humoristisk bog om deres drengestreger. De forsøger at finde hemmeligheden bag den mystiske fange, der luftes på dækket hver aften sent; de hører de voksne tale om emner, de endnu ikke forstår. Michael har selv en kusine på skibet - hun er ældre og færdes i andre cirkler på skibet, men bliver også indblandet i den mystiske historie om fangen.
De bliver alle del af de mysterier, der udspilles om bord - som den mystiske død af en ceylonsk rigmand - og oplevelserne i de kun tre uger kommer til at mærke dem for livet.
Ramadhin er den svagelige af de tre drenge; han er også den, som Michael bibevarer kontakten til og den, som dør ung. Michaels ungdom er så knyttet til Ramadhin og deres bådrejse, at han gifter sig med dennes søster for at erstatte drengen i familien. Hvilket selvfølgelig ikke holder, og de senere foreteelser får vi serveret som sidespor i løbet af fortællingen om rejsen.
Det er denne bittersøde erfaring, der giver hele bogen sin nostalgiske charme. En fortælling om at blive voksen; om at undergå en betydningsfuld oplevelse. Jeg havde lidt svært ved at komme ind i den i begyndelsen - jeg kunne ikke helt gennemskue, hvor Ondaatje ville hen - en drengebog eller en voksenbog? Men den voksede sig bedre hen ad vejen.
No comments:
Post a Comment