Pompeii - Robert Harris

• Engelsk
• 23.-24. oktober
• 397 sider
• Dansk titel: Pompeji

Da jeg i sidste uge læste den franske historiske roman, hvor en del af handlingen vævet ind i historien, foregik i Pompeji gik det pludselig op for mig, at jeg faktisk aldrig havde læst meget om den periode - eller den bys historie. Så dagen efter skyndte jeg mig ned i boghandlen for at finde bøger om Pompeji. Det blev til to stykker, og jeg startede med den fiktive - så kan jeg passende afrunde med at opdage, hvor meget fup og fidus, der er i romanerne. Hvis jeg gør det modsat bliver jeg jo blot irriteret på romanforfatterne!

Den engelske forfatter, Robert Harris' roman Pompeji kategoriseres som en thriller, hvilket jeg slet ikke forstår. For mig at se er det en roman - men en lille kærlighedshistorie vævet ind i den for at tiltrække et bredere publikum. Men det er først og fremmest en historie om dagene op til vulkanudbruddet i august 79.

Harris inddeler bogens kapitler efter den romerske opdeling af dagen, og hvert kapitel indledes med et citat fra videnskabelige kilder om det tekniske aspekt i vulkanens aktivitet på netop det sted i handlingen. Samtidig blander han fiktive med reelle personer, og lidt søgning undervejs bekræftede4 mig i hvert fald i, at han ikke havde snydt med disse oplysninger.

Man kan mene, at det er svært at finde en ny indfaldsvinkel til en gammel historie; og endnu mere når det drejer sig om reelle hændelser, som vi til gengæld ikke har gengivet nøjagtig totusinde år senere. Men Harris har en original indfaldsvinkel - som jeg desværre har svært ved at bedømme ud fra dens videnskabelige soliditet. Hans hovedperson er ingeniøren Attilius, som er sendt fra Rom til Napoli-bugten som ny overordnet tilsynsførende for den gigantiske akvædukt Aqua Augusta, som forsyner alle byerne langs bugten med vand - deriblandt Pompeji men også Herculaneum, som ligeledes forsvandt under asken og ilden fra Vesuv.

Da Attilius ankommer til Misenum (en anden kystby i bugten) bliver han indblandet i en affære om en slave, der bliver fodret til ålene fordi han har ladet ejerens fine fisk dø. Han opdager hurtigt, at fiskene er død på grund af et unaturligt højt svovlindhold i vandet. Akvædukten er ved at forstoppe og dermed blokere vandforsyningen til hele området. Netop vandforsyningen var det romerske riges stolthed, og deres enorme fremskridt i civilisation i forhold til så mange andre folk fra samme periode. Ingen vand er derfor et meget dårligt tegn, og vil øjeblikkeligt føre til massehysteri og opstandelse.

Attilius bliver indblandet i de politiske intriger for Pompejis rigeste (fiktive) person, og bliver tiltrukket af hans datter Corelia. Han gennemskuer den korruption, der er foregået med den tidligere tilsynsførende - men mistænker også denne for at have fornemmet, at noget andet og større var på færde - han kom nemlig fra Sicilien, og kendte til Etna.

Akvædukten skal repareres, og Attilius finder blokaden - en del af det forestående vulkanudbrud. Han vender tilbage til Misenum til Plinius den Ældre, hvor han befinder sig, da helvede bryder løs. Vi følger dermed både hans kamp for at redde Corelia og den reelle historie om Plinius, som nåede at beskrive det hidtil totalt ukendt fænomen inden han døde på stranden ved Stabiae. Han døde ganske vist - men har givet eftertiden beskrivelsen plinian eruption efter hans nøjagtige beskrivelser af Vesuvs opførsel den dag.

Alt i alt en medrivende roman, som er med til at danne mine indre billeder af en by og en tid - og med respekt for de historiske fakta. Det er vigtigt!