Retour à Montechiarro - Vincent Engel

• Fransk
• 31. januar - 6. februar
• 723 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Ingen af denne belgiske forfatteres romaner er tilsyneladende oversat til dansk - men som med den sidste jeg læste af Vincent Engel, synes jeg det er synd. Vi er igen i Italien - denne gang med Toscana som omdrejningspunkt for en familiesaga over mere end et århundrede.

Historien er opdelt i tre lige dele - 1855, 1919-1943 og 1978. Hver del starter på samme måde - med en begravelse. Den første i 1855 er den fattige Adrianos forældre, som dermed gør ham forældreløs og han bliver taget ind i familien hos den lokale greve Della Rocca, som sørger for, at han får en uddannelse og et tag over hovedet. Denne første del går tilbage til 1849, da greven rejser til Venedig for at betale en gammel gæld - og møder den karismatiske Asmodee Edern, som igen præsenterer ham for en ung prinsesse, som han gifter sig med. Hun forlader greven, da deres søn er født - og Adriano og Domenico bliver venner i huset, hvor greven lever et stille liv i tavshed.

Der er samtidig en historie om fejder om land i forbindelse med Østrigs besættelse af Toscana - og hele perioden for Italiens genforening som et samlet land.

I perioden 1919-1943 starter historien med Domenicos begravelse, og hans datter Agnese - som ligeledes er moderløs - som gifter sig med sønnen til bedstefaderens forretningspartner i håbet om at beholde familiegodset i familien. Sådan bliver det ikke! Mussolini er i gang med sine gloriøse planer for et fascistisk Italien med sort-trøjer, som styrer landet og indgyder rædsel i beboerne. Agnese formår heller ikke at beskytte sine to døtre, Anna og Michaella - de bliver misbrugt af faderen og hans fascistiske ansatte og bliver gravide som helt unge piger, da krigen bryder ud. Agneses mand Salvatore har samtidig sørget for, at hendes eneste ven - den homoseksuelle boghandler Ulisse (søn af Adriano) kommer i koncentrationslejr. Hans eneste ven der er den mystiske Thomas Reguer - som er uforklarlig gammel, og kender en masse til historierne fra jødeghettoen i Venedig. Hendes eneste trøst er den belgiske mand, hun forelsker sig i - de ses igennem ti år uden at have et fysisk forhold - men krigen skiller dem ad.

Den sidste del starter i 1978 med Agneses død og Annas indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Hendes søn Giovanni bekæmper nu den politiske magt sammen med de Røde Brigader, men inden Agneses død har hun fortalt sønnen om familiens historie. Om de to små piger født af Agneses døtre, som bliver dræbt som børn af sønnen til en af deres voldtagere. Om de to søstre Anna og Michaella, som skilles på grund af denne ulykke, om hvordan hun har løjet sig død for ikke at se belgieren i øjnene efter krigen.. om hele den tragedie Della Rocca-familiens kvinder har gennemgået i så mange år... og Giovanni er den eneste mand født i slægten; ham, som måske kan bryde forbandelsen.

Det lyder meget 'rosenrødt' som roman på trods af de dunkle historiske øjeblikke; grænsen mellem en god roman med oprigtige personer og en gang lægeroman er da også til tider hårfin! Men Engel formår at integrere en stor del af det politiske aspekt af Italiens historie og han får sine personer til at virke ægte og ikke Barbara Cartland-agtige. Desuden er der parallellerne mellem de tre epoker og de modstridende politiske strømninger i Italien - det er instruktivt og historisk korrekt og sætter personerne godt i relief.

Desuden er der den mystiske Asmodee/Thomas - som selvfølgelig er den samme guardian angel, som pludselig dukker op og råder dem i løbet af så mange årtier. Det er magisk uden at blive kitsch - og nu hvor jeg har købt flere af hans bøger, ved jeg, at han er en gennemgående figur. Ligeledes har Engel skrevet en række uafhængige romaner - men hvor en biperson i den ene kan blive en hovedperson i en anden. Det synes jeg principielt er ret genialt, hvis det vel at mærke virker! Dette var den første af dem - men på hans hjemmeside kan man finde genealogien bag hans romaner, og se hvilke personer optræder i hvilke bøger.

Det er bestemt ikke højintellektuel litteratur - det er heller ikke en knaldroman; det er en dejlig blanding midt imellem - med historie, politik, intriger, had, venskaber og familiekatastrofer... og faktisk ikke rigtig nogle kærlighedshistorier, hvilket nok er hvorfor det virker uden at kappe over.