Badawi - Mohed Altrad

• Fransk
• 26. februar
• 255 sider
• Dansk titel: Ikke oversat
• Bogudfordringen 2012

Badawi er det arabiske ord for beduin. Mohed Altrad er en succesrig fransk forretningsmand. Han er også fofatter. Han er også syrier. Han er også beduin.

Altrad blev forældreløs som ganske lille; han kæmpede i sin beduintilværelse for at komme til at gå i skole, og lære at læse og skrive. Han klarede sig så godt, på trods af sin egenskab som en slags udstødt i det syriske samfund, at han formåede at tage en studentereksamen. Han opnår et stipendium til Frankrig, hvor han bliver universitetsuddannet og efterfølgende arbejder nogle år i Abu Dhani for et olieselskab. I dag ejer han sit eget firma med en årlig omsætning på mere end 400 millioner €, og så skriver han indimellem romaner.

Denne roman er vel dog mere en delvis selvbiografi end en opdigtet historie. Stort set hele historien om den lille beduindreng er hans egen historie. Om moderen, der sendes bort fra familien, da han fødes på grund af den første kones jalousi. Om moderens død, da han er en lille dreng og den afvisning han får af faderens familie - igen den onde stedmoder, der ikke accepterer, at han skal gå i skole, når hendes egne børn ikke skal.

Det er en opvækst i den barskeste natur ude i den syriske ørken; men også en natur og en kultur, som konstant trues af den vestlige verdens indflydelse på gamle rurale livsformer. Han rejser til den større by, Raqqah, for at studere - og senere til Alep. Endelig kommer han til Damaskus, og pludselig er han i Montpellier i Frankrig. Men han efterlader Fadia i Syrien - en uskyldig ungdomsforelskelse, som de er, når religionen dikterer omgangstonen. Men en tilknytning tilbage til et land, som han betragter med blandede følelser.

De skriver sammen, men det glider langsomt ud - fra hans side, ikke hendes. Han rejser hjem på ferie og foragtes af sit lands tilstand efter et liv i Vesten. Han er blevet hovmodig overfor Fadia, men samtidig endelig forladt af hadet til familien, der aldrig har villet ham, og han rejser tilbage uden at kontakte nogen af dem.

Han rejser til Abu Dhabi, og arbejder i denne mystiske verden af penge midt i ørkenen. Men et sted, hvor han stadig er araber blandt europæere, og selv blandt arabere er han stadig kun en beduin - den nederste i rangstigen. Han færdes blandt europæerne, fordi hans arbejde tvinger ham til det - men er klar over, at de ikke er venner, men tvunget sammen i denne surrealistiske verden på grund af et arbejde.

Det hele spidser til, da Fadia melder sin ankomst. Det er anstrengt, og han kan ikke finde modet til at forklare hende, at det, der aldrig var, er slut. Men pludselig føler han sig igen mere tilpas i hendes selskab, og de aftaler at ses dagen efter. Samme nat udbryder en brand i oliefeltet, og han bliver kaldt tilbage til forhør og bliver suspenderet fra sin stilling - fordi han er araberen eller fordi han er beduinen?

Selvsagt misser han aftalen med Fadia, som opgiver ham og rejser tilbage til Syrien uden et ord. Han får endelig sat de ord på papir, som han ikke kunne sige - og så genfinder han sig selv. Han tager skoene af, og vandrer ud i ørkenen - han genskaber sig som beduin i sin barndoms tro og opdragelse. Han gør op med sine forfejlede forsøg på at blive europæer eller noget, som er så meget i modstrid med hans hjerte. Han hører til i ørkenen.

Om Altrad selv har haft en syrisk ungdomskæreste er selvfølgelig umuligt at vide. Om han har en nostalgi efter sit hjemlands primitive uskyldighed er sværere at vurdere, når man sammenligner stederne, hvor parallellerne mellem de to livsbaner ophører.

Men det er en fængende bog om at være sig selv, sin kultur, sin religion og sin opvækst tro. Derfor buddet på Bogudfordringens bog indenfor temaet TRO.