The Terrible Privacy of Maxwell Sim - Jonathan Coe

• Engelsk
• 17.-22. februar
• 339 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jonathan Coes seneste roman må snart udkomme på dansk, og så er det bare med at få læst den - hvis man vel at mærke er Coe-fan. Jeg var sikkert normalt kommet noget hurtigere igennem den, fordi jeg havde svært ved at lægge den fra mig - men et par dage med strømafbrydelse umuliggjorde læsning. Til gengæld var jeg så meget mere begejstret, da jeg endelig kunne fordybe mig i hans vidunderlige humor igen.

Maxwell Sim er en 48-årig mand, som er temmelig gennemsnitlig - og nu har hans kone og datter oven i købet forladt ham. Det kaster ham ud i en seks måneder lang depression, som slutter da han opdager, at ekskonen har booket en billet til Australien for at besøge faderen.

Bogen starter med dette besøg; Max og faderen har aldrig haft et tæt forhold, og efter moderens tidlige død flyttede faderen langt væk. Max funderer over blandt andet dette, da han ser en ung kinesisk kvinde med sin datter spille kort på en restaurant. De bliver symbolet og personificeringen af hans eget håbløse følelsestomme liv - for fakta er, at selv da han var gift, var han jo ikke lykkelig.

Han rejser hjem fra Sydney, og det bliver begyndelsen til en række underfundige, tragikomiske men også øjenåbnende hændelser, som bliver vejen ud af hans eget lille personlige helvede - men ikke før han virkelig har været helt nede at vende.

Max er en person, som man uvilkårligt føler med - han er jo lidt latterlig, når han fx udkrænger hele sin livshistorie til en sidemand i flyet, for blot at opdage, at manden har været død af en blodprop i flere minutter. Eller da han starter en rejse til Englands nordligste hjørne for at sælge økologisk korrekte tandbørster, og bliver forelsket i damen i GPS-systemet, og fører lange samtaler med hende.

Det er den sædvanlige underspillede Coe-humor; selvironisk, satirisk og utrolig præcis uden at blive til en karikatur. Det er en force at kunne skrive på denne måde.

Bogens fire store dele omhandler den udvikling Max undergår på denne rejse til Nordengland, som samtidig bliver en konfrontation med hans fortid i form af noveller og skriverier, som ekskonen, faderen og en barndomsveninde overlader ham frivilligt eller ej. De er afslørende - og derfor skal jeg ikke her komme nærmere ind på indholdet; men de er i første omgang med til at gøre Max virkeligt bekymrende depressiv - og så komme ud igen på den anden side.

Det er en tidstypisk roman om vores liv som midaldrende, som kæmper med at indordne os under det 21. århundredes teknologi og samtidig fungere i relation til andre mennesker af kød og blod. Om Facebook-venner, som jo ikke er der, når man virkelig trænger... om det groteske i at se en person bag GPS-stemmen... om den ensomhed, der omslutter os i et samfund, hvor vi konstant er omringet af falsk opmærksomhed. En enestående bog!