Berlinerpoplerne - Anne B Ragde

• Dansk
• April 15-16
• 299 pages
• Titre français: La Terre des mensonges

Norske forfattere kan godt lide trilogier, tror jeg! Wassmo har gjort det gentagne gange med både Tora og Dina-trilogierne, hvoraf især Tora-trilogien har visse paralleller til Ragde's trilogi.

Ragde's første del af trilogien er ikke noget med store armbevægelser og ordfyrværkeri - det er vel snarere det stille vand; men man fænges alligevel fra første sætning i det lidt stillestående univers hun drager læseren med ind i. Der er ikke utrolig meget dialog - der er personbeskrivelser og iagttagelser, som gør, at man kommer helt ind i de personer på trods af deres store forskellighed. Det er absolut bogens force.

Tor er en midaldrende bonde, som bor hjemme på gården med mor og far; han lever for sine grise - og nægter at se tingenes tilstand i øjnene. Gården er faldefærdig, beskidt - uhumsk faktisk! Men han er fastlåst i en tid, hvor moderen var yngre og raskere; og han slås nemt ud af kurs, hvis hverdagen ikke følger sin slagne gang. Som da moderen får et slagtilfælde og må på hospitalet. Han er nødt til at kontakte de to brødre - selvom han tror, at det er forbigående.

Den ene bror, Margido, er bedemand i byen; men har ikke haft kontakt til familien i 7 år. Han er alene og kæmper med sin svigende tro på de ord, han dagligt forsøger at trøste de sørgende med. Han er pragmatisk - også i forholdet til moderens sygdom; men han flygter også fra en virkelighed, hvoraf han kender flere ting end de andre.

Den sidste bror, Erlend, er meget yngre - en flamboyant personlighed, bøsse, som bor i København med kæresten Krumme. Hans liv er i skarp kontrast til den asketiske afholdende måde familien derhjemme lever på; og han har ikke set sig tilbage en gang i de tyve år, siden han forlod Trondhjem.

Endelig er der Tor's datter, Torunn, som er frugten af et uheld og som han ikke har et reelt forhold til. Nu mødes hele denne aparte skare af personligheder omkring sygesengen og senere hjemme på gården til jul. Tingene sker i det meget små - det er bittesmå nuancer, der skriver historien; som beskrivelsen af det gamle køkken; Tor, der sidder med sine grise og sin livsangst; Erlend, der tror, at Krumme kun kan elske ham, når livet er glamourøst...

Der er en gemt familiehemmelighed, som først kommer frem med moderens død; men det er ikke historiens højdepunkt - og forsøger heller ikke at være det. Det er den stille men intense måde deres liv skildres på, og den erkendelse af, at de nu bliver nødt til endelig at forholde sig til hinanden.

Det er for mig essensen af nordisk skrivning; det er miljøer, som stadig findes ude på landet... hvor man undviger; man snakker rundt om tingene og overlever uden at leve. Samtidig er der absolut også morsomme beskrivelser - som især i portrættet af Erlend. Alle personer træder virkelig flot frem og jeg glæder mig til næste bind!

----------------------------------------------------------------------

Cette trilogie n'est pas encore traduit en français; mais vu qu'il est déjà en anglais et allemand entre autres je pense que cela viendra. D'autant plus que des auteurs norvégiens comme Herbjørg Wassmo a connu un assez grand succès avec leurs trilogies de portraits féminins.

Dans ce premier tôme il s'agit surtout des hommes - mais tout tourne autour d'une femme. Une femme qui a geré la famille; qui l'a détruit aussi. C'est la force tranquille - de la campagne profonde au nord de la Norvège; un endroit où on ne parle pas des choses - on parle autour en évitant tout ce qui peut faire réagir, sentir, ressentir et comprendre. Car il pèse aussi une ambiance lourde dans cette famille, qui se retrouve tous ensemble pour la première fois depuis vingt ans.

Il y a le fils ainé qui habite toujours à la ferme avec les parents. Il vit avec ses cochons et réfuse de voir la verité en face; la ferme est en ruines, tout est vieux, sale et lugubre. Mais il n'a jamais vu que ça - ainsi que sa mère qu'il réfuse voir vieillir. Son petit monde s'écroule quand elle est soudain malade - une attaque cérébrale qui la conduit à l'hopitâl. Il doit faire venir ses frères.

L'autre frère habite dans la même ville, mais ils n'ont pas de contact. Il travaille dans les pompes funèbres mais se bat avec sa foi en déclin. Comment croire en la paix de l'âme quand il ne voit que des morts - des suicidés aussi... et il connait le secret familial comme le seul des trois frères.

Le benjamin est un homosexuel extravagant, qui cache les douleurs de sa jeunesse en vivant sa nouvelle vie pleinement à Copenhague. Il est riche, bling-bling - et extroverti... tout le contraire de ce milieu rural où l'homosexualité est un péché.

Ils se retrouvent tous autour de la mère mourante avec la fille cachée du fils ainé. Il n'y a pas beaucoup d'action ni de dialogue; tout se passe dans les portraits si merveilleusement décrit par l'auteure. Les petites scènes de vie avec les pensées de chacun qui nous montre des personnes entières avec leurs craintes, leurs blessures et leurs peurs. Ca rappelle effectivement Le festin de Babette dans l'atmosphère - même si c'est contemporain; mais ces endroits existent toujours si au nord où la vie est rude.

Le secret familial éclate - mais doucement aussi... il ne faut pas trop en parler même si maintenant c'est connu. C'est très nordique certes mais très convaincant aussi. Ca promet pour la suite du saga.

La Géométrie des Sentiments - Patrick Roegiers

• Fransk
• 9.-14. april
• 369 sider
• Dansk titel: Ikke oversat - og held og lykke til den, der ville vove sig ud i det!!!

Dette er nok én af de mest særprægede bøger, jeg længe har læst - i skrivende stund ved jeg ikke rigtigt, om jeg har mistet en masse hjerneceller, fået en masse nye - eller de bare er i total komatisk tilstand ovenpå den oplevelse! Patrick Roegiers er ikke nem at læse på nogen som helst måde, som jeg vidste fra mit tidligere (fuldendte forsøg) - det endda på trods af, at denne bog grupperer stort set alle mine interesser - historie, maleri, arkitektur og litteratur!

Bogen fortæller historien om ni malerier - hvert afsnit er på ni kapitler - hvilket Roegiers understreger, og som giver en idé om det specielle menneske han er. Lettere manisk! Malerierne er fra 1434 frem til 1971, men har alle det til fælles, at de portrætterer et par. Den interessante indgangsvinkel er forfatterens rejse gennem tiden - første portræt malet i Brugge, som var det hotteste sted i renæssancen; derfra videre til Venedig, Antwerpen, Amsterdam, London, Ostende og endelig New York. Der er en rød tråd, der forbinder disse malerier i hans måde at fremstille det på - men han er sandelig også god til at finde den røde tråd. Desuden er der ingen billeder af malerierne - jeg valgte at printe dem ud og ligge dem i hvert kapitel.

Derudover er han aparte - hans skrivestil er en total eksplosion af ord; ét ord er aldrig nok - han vælter sig ud i sidelange sætninger med synonymer, som fortsætter ind i spil med ordene... ikke sjældent i en mere eller mindre vulgær udformning. Han er totalt besat af falliske symboler, og kan finde dem i hvert eneste billede.

Udover at fortælle den historiske kontekst for de forskellige portrætter, digter han nemlig også sin egen fortolkning af forholdet de to personer imellem. Nogle gange kender man selvfølgelig historiske detaljer om protagonisterne, men det afholder ikke Roegiers fra at digte sin egen historie - som uvægerligt indeholder sex. Man må vist nok antage ham for at være lettere fikseret - jeg har lært flere ord i denne bog end gennem et helt liv!

Selvfølgelig har han en baggrund, som forklarer hans indgang til denne bog - han er forfatter, digter, fotograf, maler og skriver teaterstykker. Men der var sider, hvor jeg reelt set fandt 20-30 franske ord, jeg ikke kendte - visse af dem eksisterer muligvis heller ikke? Et lille eksempel fra én af de lettere passager i bogen har jeg forsøgt at oversætte her - vel vidende, at han for alle titler giver både originalversionen og den franske!

"Og lad os kaste et blik på bogen på bordet i forgrunden af billedet, som ikke giver nogle indicier og som sandsynligvis er købt hos Hatchard's (1797). Et det en gennemgang af fodfetichisme? En Murray ordbog? Et atlas? En indholdsfortegnelse? En bøsseguide til London eller en indretningsbog? Drejer det sig om The Lame Lover (1770) eller The Devil on Two Sticks (1768) af Samuel Foote (1720-1777), etbenet komiker, forfatter til Piety in Pattens? Til Pepy's Diary, dagbog med dobbeltbetydning af Samuel Pepys (1633-1703), papist, som boede 12 Buckingham Street og skrev sin dagbog (1660-1669) i et hermetisk lingua franca, som blev afkodet af John Smith i 1819-1822 og udgivet i 1825? Af en kopi af hans digt kaldet "Kærlighed er snyderi"? Eller af F. Chase Taylor's You Wouldn't Know Me from Adam (1944), som er umulig at oversætte? Adam in Moonshine (1928)? Pride and Prejudice af Jane Austen (1775-1817)? Howard's End af Edward Morgan Forster (1879-1970)? Af en førsteudgave af Jabberwocky, særpræget og utroligt kompliceret digt baseret på Carroll's portmanteau, jabberwoc-sproget, inspireret af Adam og Eva graveret af Rembrandt, hvor slangen fra Edens have bider sig selv i halen? Eller, måske, om Eric Segals verdensomspændende bestseller, Love Story?"

Blot én paragraf... og i kapitlet om det nyeste maleri! Passagerne i beskrivelserne fra renæssancen krævede nærmest panodiler samtidigt! Den blev læst i bidder - eneste måde at fordøje så meget information på. Det mest korrekte ord må være: Spændende - men/og absolut en cerebral udfordring!!!

Le Montespan - Jean Teulé

• French
• April 7-8
• 309 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

En sjældent underholdende historisk roman, hvor jeg grinede godt og højlydt!

Historien om greven af Montespan er en af de mere farvestrålende i fransk historie; men desværre er det altid mest hans hustrus historie man hører om. Denne bog er ikke en historisk biografi skrevet af en historiker, men en roman - dog er den historisk korrekt i gengivelse af steder, datoer og skrifter fra perioden.

Greven af Montespan gifter sig som ganske ung med sin grevinde, som skulle have været gift med grevens bror, som er død i en duel. Vi er i 1663, og Ludvig den 14. er den franske solkonge. Greven er dog faldet i unåde og færdes ikke ved hoffet; de lever på den anden side af Seinen i et ydmygt hus - men er ovenud forelskede og bliver forældre til en datter og en søn. Greven forsøger at opnå kongens gunst ved at hyre lejesoldater og drage i krig; men alt han foretager sig er dømt til fiasko. Ligemeget... han vender lykkeligt hjem til sin dejlige unge kone.

I længden bliver hun dog træt af fattigdommen og fogeden ved døren; og hun søger mod det parisiske natteliv for at komme ind i den kongelige cirkel. Hun bliver ansat som hofdame for Ludvig den 14.'s kedelige spanske dronning; og inden længe bliver hun hans elskerinde. Greven vender hjem fra krig og opdager, at hun endnu en gang er gravid - men han har været væk i elleve måneder!

På den tid var det normalt, at man holdt sin mund, fandt sig i kongens tilbedelse - man var endog flatteret over, at ens kone opnåede denne status; og som regel dryssede der godt med penge og goder ned over ægtemanden samtidig. Man giftede sig jo ikke af kærlighed - og hvem elsker hinanden efter 4 års ægteskab, som greven får som svar af alle han klager sin nød til.

For det er netop problemet - han vil ikke holde sin mund; han farer Paris rundt og beklager sig. Han udstyrer sin karet med utroskabens horn i form af gevirer - ligesom alle sine våbenskjold tilpasses den nye status som forsmået ægtemand. Han afslår alle kongens tilbud om gods og guld, og lever i stor fattigdom. I 1668 skriver Molière et skuespil, hvori han latterliggøres - men han fortsætter ufortrødent sin kamp for at genvinde sin elskede.

Ludvig synes ikke, at det er sjovt længere og smider ham i fængsel sammen med den læge, der forløste det første af de syv børn, kongen fik med grevinden. Derefter sendes han i 'fangenskab' i sit slot i Sydfrankrig, hvor han hvert år på dagen for deres adskillelse afholder en begravelsesmesse over deres døde kærlighedshistorie. Hele sit liv bruger han på at bekæmpe kongen; men da denne endelig bliver træt af grevinden og erstatter hende med en ny elskerinde, Madame de Maintenon, er han syg og afslår hendes ønske om at komme tilbage til ham. Han dør kort efter - men selv hans testamente sælges som satireskrift i hele Frankrig.

Det var morsomt, interessant og man kan da kun sige, at der var sjove individer på den tid! Jeg skal vist snart i gang med Saint-Simons erindringer - jeg tror faktisk, at det er underholdende læsning og slet ikke tørt; omend ikke nem læsning heller.

----------------------------------------------------------------------

Ce livre a été critiqué comme étant trop moderne dans son langage par moments; pas fidèle au ton de l'époque. Je l'ai trouvé très amusant, intéressant - sans pour autant être certaine de quels faits sont entièrement corrects. Néanmoins j'ai verifié quelques faits - et ceux-là sont corrects pour les dates, les endroits ainsi que les lettres échangés entre Louis XIV et le Montespan.

Je connaissais vaguement l'histoire de sa femme - fameuse maîtrese de Louis XIV; mais pas du tout l'histoire derrière. Le mariage à priori heureux entre le marquis et la marquise malgré leur pauvretê; les efforts du marquis pour regagner sa femme et son refus d'accepter les titres et l'argent offert par le roi.

On pourrait estimer que le marquis est devenu fou - mais je pense tout simplement qu'il refuse d'accepter le fait qu'un roi puisse s'approprier sa femme juste parce que ça lui plait. Il a finalement eu une vie pleine de passion - en vivant sa vie dans l'éspoir de revoir sa femme; entre ses faux enterrements et les cornes de partout il avait beaucoup de courage, je trouve.

Ca m'a donné envie (encore une fois) de lire Saint-Simon - il est prêt sur l'étagère... il faut juste commencer le premier tôme. Seul critique que je pourrais avoir est le manque de références par rapport aux dessins qui accompagnent le texte - à savoir si ils sont réels ou construit pour le livre? Mais à part ça c'est plein d'humour - et d'anecdotes sur la vie à la cour du Roi Soleil!

Je reviens te chercher - Guillaume Musso

• French
• April 5-6
• 409 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg trængte til en lille hurtig og nem bog til at skylle efter med, inden jeg kaster mig over noget mere spændende. Musso's bøger er i og for sig ganske underholdende - men de er absolut letfordøjelige og kan vel snarere betragtes som at se to underholdende film i fjernsynet - for det er præcis den tid, det tog mig at læse den. Ligesom den jeg læste sidste sommer - og det er også derfor jeg altid venter på, at de udkommer i det mindre og billigere format til 7-8 EUR.

Musso's bøger er stadig ikke oversat til dansk; selvom jeg såmænd ikke tvivler på, at der er publikum til hans bøger på flere sprog. Hans første roman er filmatiseret med John Malkovich i en af hovedrollerne - og de egner sig perfekt til en komedie.

Denne bog handlede om en popsmart tv-psykolog, hvis eget liv er totalt i ruiner. En dag vågner han og alt går galt - og dagen ender med, at han bliver myrdet. Men næste morgen vågner han op til den samme dag - og har chancen for at ændre skæbnens gang. Det lykkes kun delvist - men han får endnu en chance den tredje dag...

Til bogens forsvar skal siges, at det hele ikke ender i candyflossperfektion - det må være det antiamerikanske islæt. Det mest litterære i hans bøger er vel nok de "rigtige" citater, han indleder hvert af sine kapitler med, og som jeg morer mig over at finde i den kontekst. Men der skal være plads til at nedkøle hjernecellerne indimellem!

-------------------------------------------------------------------------

Guillaume Musso reste du divertissement - cela dit je ne vais pas paraître pour une snob de la littérature, car j'ai lu tous ses romans. Seulement j'attends leur sortie en Pocket - sinon le prix ne justifierait vraiment pas le peu de temps qu'il faut pour les lire. Ca équivaut à deux soirées passé devant la télé à regarder des comédies... mais il faut aussi de ça de temps en temps!

Son 5ème roman est construit comme les quatre premiers - le destin, des sauts dans le temps, un peu de surnaturel, un peu d'amour et de tristesse... le cocktail parfait pour une comédie américaine; ce qui explique sans doute pourquoi le premier roman est maintenant sorti aussi sur le grand écran avec John Malkovich et Romain Duris entre autres.

Ca a beaucoup de Marc Lévy dans la recette - mais encore une fois ce n'est pas entièrement mauvais et ça permets de passer un petit moment léger. La partie la plus littéraire de ses livres sont sans doutes les citations qui commencent chaque chapitre, et qui sont toujours intéressantes. Au moins on se dit que Mr. Musso lit beaucoup d'autres choses quand il n'écrit pas!

L'histoire est celle du jeune psychologue BCBG qui passe à la télé, qui est riche etc. - mais qui a une vie denuée de sens; mais pleine de cocaine, alcool, belles filles et voitures rapides. Il prêche aux autres tout ce qu'il est incapable d'appliquer dans sa propre vie - une vie qu'il s'est construite en fuyant sa petite amie 15 ans auparavant pour échapper à la misère et la pauvreté.

Un matin il se réveille et la journée tourne au cauchemar. Une ado se suicide dans son cabinet; son ex-petite-amie se marie et à la fin de la journée il est tué par un inconnu. Le lendematin il se réveille de nouveau pour vivre la même journée - or là il veut essayer de changer le cours du destin. Il ne réussit pas tout à fait - mais il aura une troisième (et dernière) chance le troisième jour. Il y croise deux personnages - le Destin et le Karma; et il part à la recherche de son passé. Heureusement cela ne se termine pas en pur bonheur rose bonbon... même si cela reste sur un ton positif. Donc pas mauvais - au lieu de regarder un peu la télé!

Kafka på stranden - Haruki Murakami

• Fransk
• 27. marts - 6. april
• 638 sider
• Fransk titel: Kafka sur le rivage

Nogle gange fungerer mine reoler som en vinkælder; bøger kan blive købt og installeret - men de appellerer på ingen måde til mig i det øjeblik. I sidste uge gik jeg som den mest selvfølgelige ting i verden hen og pillede denne frem af reolerne næsten tre år efter, at den er havnet der.

Det er absolut en underlig roman - men også meget fængslende; selvom jeg nu ikke rigtigt ved, hvordan jeg skal tolke alt det, der sker i den. Jeg var også noget forundret over slutningen.

Bogen starter med den 15-årige Kafka Tamura's flugt hjemmefra. Han vil væk fra sin far, og den forbandelse faderen har udråbt over hans liv: Han vil dræbe sin far, gå i seng med sin mor og sin søster. Kafka har haft en mor og en søster, men de forsvandt fra hans liv, da han var fire år gammel - men han vil alligevel undslippe forbandelsen.

De første kapitler blandes med politirapporter om en mystisk hændelse i en skov i Japan under 2. verdenskrig, hvor en masse børn sov ind og senere vågnede uden at have den ringeste erindring om, hvad der var sket. Bortset fra en enkelt - den lille Nakata, som ikke længere kan læse eller skrive, og betegnes som 'idiot'. Udover at etablere denne forhistorie har disse kapitler ikke megen betydning for bogen - pånær hvis man antager, at det er den samme mystiske metaforiske skov, som Kafka senere drager på rejse ind i.

Kafka's flugt hjemmefra bringer ham langt væk; han finder et bibliotek, hvor han får ansættelse og møder den 50-årige Saeki, som også bliver hans elskerinde. Men der foregår underlige ting - han vågner badet i blod i et tempel; han ser Saeki's unge version, som besøger ham om natten. Samtidig følger man Nakata's liv i Tokyo, hvor han kan tale med katte, men en dag bliver ført af en hund hen til den mystiske kattedræber, som Nakata ender med at dræbe - hvorefter han flygter fra Tokyo. Hans person er meget rørende med hans naive måde at udtrykke sig på - og hans evne til at få mystiske hændelser til at forekomme. Han ender med at få følgeskab af den unge lastvognschauffør, som bliver mere og mere knyttet til den ældre mand.

Det er absolut en underlig roman - på grænsen mellem realitet og fabler; på grænsen mellem to verdener, hvor Nakata's og Kafka's skæbner på underlig vis følges og krydses uden, at de to nogensinde møder hinanden. Det er myterne om Ødipe og Orfeus, om fadermordet og søgningen efter sin egen identitet som ung teenager. Spørgsmålet om vi kan undgå eller ændre vores skæbne - og menneskets evindelige søgen efter deres anden halvdel.

Der er mange ting, som ikke er entydige - og det kan måske virke en anelse frustrerende når man når til slutningen. Men samtidig var jeg så opslugt af dette specielle univers... den skal uden tvivl have lov til at simre lidt længere i mit hovede inden jeg forstår det hele. Men det var absolut en stor læseoplevelse.

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao - Junot Díaz

• English
• March 23-26
• 335 pages
• Dansk titel: Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv
• Titre français: La brève et merveilleuse vie d'Oscar Wao

Jeg ved ikke helt med denne bog må jeg nok indrømme. Der er andre, der har anmeldt den på blogge før jeg - og som har været meget begejstrede for den. Jeg var dog lidt mindre henført.

Historien er den tragiske familiesaga om den dominikanske familie, som rammes af skæbnens forbandelse - sådan lyder sagnet i hvert fald - fuku'en. Den slår igennem i samtlige generationer - fra morfaderen, der forsøger at skjule sin unge smukke datter for diktatoren, som er notorisk skørtejæger og helt ned til bogens hovedperson, Oscar Wao.

Oscar er mildest talt en anti-hero - latin lover uden love, sexappeal eller nogen som helst form for succes hos det modsatte køn; som ellers nærmest er en levestil i den del af verden - og i høj grad er med til at definere et menneskes succes. Til gengæld bliver Oscar forelsket konstant og hele tiden - og det ender hver gang med et nederlag. Han forsøger endda at begå selvmord - men det mislykkes også. I det hele taget er hans verden en lang række fejltagelser - kun hans imaginære verden blandt tegneserier fra 1960'erne og 1970'erne og hans tilbedelse af Tolkien giver ham en form for indhold i tilværelsen. Men han er jo inderligt bevidst om alt det, der mangler - og de bastante afslag han får af pigerne i hans liv.

Bogen fortælles i flere tempi - både Oscar's historie, men også hans søsters, hans mors og hans forfædres. Det er samtidig historien om den mislykkede emigration - om rødderne og kulturarven, der trives i bedste velgående hjemme på øen; men absolut ikke i New Jersey. Den er krydret med nogle morsomme fodnoter om livet under diktatoren Trujillo, som gav anledning til lidt Wikipedia-søgning.

Dog synes jeg ikke, at den overordnet når de højder, som den er blevet hævet til. Det var god læsning - underholdende, tragikomisk og man kan jo ikke andet end at føle sympati for stakkels Oscar. Men den er stadigvæk hele tiden kun lige i overfladen synes jeg. Dertil kommer, at der er utroligt mange spanske ord iblandet. Noget af det er meget nemt at forstå - men jeg synes alligevel, at det til tider hæmmede min læseglæde. Der er helt klart inspiration af Mario Vargos Llosa - men den übermoderne stil er nok lidt for meget til mig.

-----------------------------------------------------------------------

Je n'ai pas été vraiment emballée par ce livre - il a eu des critiques assez fabuleuses; mais je reste un peu sceptique ou confuse peut-être plutôt?

C'est l'histoire tragique de toute une famille de la République Dominicaine qui est frappée par la malédiction traditionelle de l'ìle - le fukû. Il touche toutes les générations de la famille - du grand-père qui essaie de cacher sa jeune et jolie fille des yeux du dictateur, qui est aussi un séducteur reputé jusqu'au personnage principal du roman - Oscar Wao.

Oscar est un anti-héros - il est latin lover sans amour et sexappeal; il est un catastrophe vivant quand il s'agit de s'approcher du sexe opposé. Donc tout le contraire de ce qui fait la reputation des gens de son pays et qui selon eux définit le bonheur d'un homme - la capacité de séduire. Néanmoins Oscar tombe amoureux tout le temps - et à chaque foios il se prend des rateaux monumentaux. Il déprime, il essaie de se suicider - mais même ça il rate. Sa vie n'est qu'une longue ligne d'échecs - seul dans son monde imaginaire il trouve un peu de bonheur. Entouré des bandes dessinées des années 60 et 70 ou dans son adoration pour Le Seigneur des Anneaux - il écrit en espèrant devenir un nouveau Tolkien. Malheureusement il est parfaitemen conscient des ses échecs et du dégoût qu'il suscite chez les filles à cause de son poids.

Le livre est raconté de plusieurs points de vue - celui d'Oscar mais aussi sa soeur et sa mère et ses ancêtres. C'est en même temps l'histoire d'une intégration un peu ratée - les racines et l'héritage des îles ne se transmettent pas facilement aux US. Il y a beaucoup des notes, qui donne des anecdotes sur l'histoire du pays sous la dictature de Trujillo - et j'ai appris des choses. Mais je ne trouve pas qu'il atteint les sommets promis! J'ai eu un peu de mal aussi avec les nombreux passages en espagnol - au début j'essayais de faire abstraction; mais je trouve que cela gâche un peu le plaisir et j'avais le sentiment de louper des choses. On sent une certaine inspiration de Mario Vargos Llosa - j'ai pensé à 'La Tante Julia et le scribouillard' - mais en plus moderne et plus compliqué pour que j'ai pu l'apprécier.

The Gargoyle - Andrew Davidson

• English
• March 17-22
• 499 pages
• Dansk titel: Gagoilen - Stendragen (udkommer april 2009)
• Fransk titel: Les âmes brûlées
• Website for the book

Hvis man har læst Simone de Beauvoir's "Alle mennesker er dødelige", som er en af mine absolutte favoritter, vil man måske kunne drage visse paralleller. Men det er trods alt en meget anderledes historie - selv om det centrale tema er forløsningen og tilgivelsen for at kunne komme videre i sit liv; eller at få fred for at være en udødelig sjæl. Uden at der i øvrigt er nogen som helst sammenligning, så drejer bogen også meget omkring Dante's Guddommelige Komedie med beskrivelserne af helvedet og skærsilden.

Fortælleren skriver i jeg-form og som læser lærer vi aldrig hans rigtige navn. Bogen starter i et barsk, direkte og kontant sprog om hans bilulykke og tiden på hospitalet umiddelbart efter den voldsomme ulykke, hvor han bliver voldsomt forbrændt... men meget mod sin vilje overlever. Han er pornomodel, og har altid levet af sit udseende og af at forføre kvinder - på arbejde fordi det var arbejde, og privat fordi det ganske enkelt var morsomt og en udfordring. Men selvfølgelig uden nogen som helst følelse overfor disse kvinder.

Hans plan er at modarbejde hospitalspersonalet mest muligt ved ikke at foretage sin genoptræning, for hurtigst muligt at blive udskrevet og begå selvmord. Muligheden af at leve i denne nye arrede og amputerede krop eksisterer ikke for ham.

Men en dag får han besøg på hospitalet af Marianne Engel, som fortæller ham, at det ikke er første gang, at han er blevet brændt. Deres historie går 700 år tilbage - til et nonnekloster i Tyskland, som har eksisteret. At Marianne er symbolet på abstrakte enheder er næppe tilfældigt i valget af hendes navn - og Engel siger vel nærmest sig selv. Hun hævder at have været en nonne i det kloster i det 14. århundrede - hvor 'han' som lejesoldat blev bragt til hårdt såret. 'Han' regner hende - som mange andre - for at være enten maniodepressiv eller skizofren; hun er skulptør og laver gargoiler, som ifølge taler til hende inde fra stenen, hvor de beder om at blive befriet. Hun har dog et begrænset antal 'hjerter', der skal befries før hun selv kan finde hvile - og det er derfor skæbnen har bragt dem sammen igen.

Iblandet den nutidige historie og historien om deres første møde århundreder tidligere, er der fire legender, som blander de fire elementer: Jord, vind, ild og vand - og alle er ulykkelige kærlighedshistorier. Senere i bogen møder 'han' personerne fra de fire legender i en rejse i Dante's helvede under et bad trip ud af morfinafhængigheden - men han møder kun den sørgende del af hvert par, som ikke vil erkende tabet af den elskede.

I starten af bogen er sproget barsk og voldeligt; det afspejler fortællerens mentalitet, som stille og roligt ændres i takt med hans erkendelse af sit nye selv og hans kærlighed til Marianne. Ironisk nok er denne kærlighed i så stærk kontrast til hans tidligere fysiske kærlighed, da han i ulykken mistede sine kønsorganer. Blot et eksempel på den overflod af symbolik, der er i denne bog. Der er ligeledes en del bibliske hentydninger - og der er selvfølgelig mysteriet om de har kendt hinanden i tidligere liv.

Jeg var dybt fascineret af den - der er materiale til at tolke symboler i en uendelighed; men også til blot at læse den for den utrolige historie, det er. Jeg synes, at den læseguide, der er på bogens engelske hjemmeside er ret interessant - ikke mindst for de bøger, der anbefales som yderligere læsning: Blandt andet Parfumen, Resten af dagen, Lolita og En bøn for Owen Meany - alle bøger, jeg har elsket. Men også Jane Eyre og Shelley's Frankenstein.

Den udkommer på dansk i april - og jeg kan kun varmt anbefale den!

-----------------------------------------------------------------------

Une grande fan de 'Tous les hommes sont mortels' de de Beauvoir, j'ai vu quelques similarités avec ce roman. L'histoire est différente certes - mais le thème central est l'absolution et la paix avec soi-même pour laisser partir les âmes errantes dans l'au-delà. Un autre thème central est La Divine Comédie de Dante - ses descriptions de l'enfer et la purgatoire reviennent sous plusieurs manières.

Le narrateur écrit à la première personne et nous ne connaitrons jamais son vrai nom. Le livre commence d'une manière directe et brutale avec son accident de voiture dans un état drogué. Nous le suivons ensuite à l'hopitâl où il se trouve entre la vie et la mort dans le service des grands brûlés. Il est amputé de plusieurs membres - entre autre son sexe. Coup dûr pour cet acteur des films pornos, qui a passé sa vie à séduire les femmes - au travail d'une manière mécanique et professionnelle, et dans la vie privée pour s'amuser - comme un challenge. Jamais néanmoins il a eu des sentiments amoureux pour une femme.

Son idée est tout simplement de ne pas faire sa reéducation; de sortir le plus vite possible de l'hopitâl pour se suicider. La fatalité de son nouveau corps est pour cet homme impossible à vivre. Mais un jour il a une visiteuse - Marianne dans sa chambre - qui lui dit que ce n'est pas la première fois qu'il est brûlé. Leur histoire - selon elle - date d'il y a 700 ans; ils se seraient rencontrés dans un monastère allemand qui a existé. Que Marianne était le symbole des idées et entités abstraites n'est pas par hasard dans le choix de son nom - et Engel est le nom allemand pour 'ange'.

Marianne dit qu'elle a été soeur dans ce monastère quand il y a été emmené brûlé après un combat comme mercenaire. Il lui prend (comme beaucoup d'autres) pour une folle... schizophrène, maniacodépressive... mais pas saine! Elle est sculptrice - elle sent les gargouilles qui lui parlent de l'intérieur de pierres et lui demandent de les libérer. Or elle n'a qu'un nombre spécifique de pierres à libérer avant de pouvoir être libérée pour de bon - et leur nouvelle rencontre est dans ce but.

Mélangé à l'histoire de son guérison et leur histoire du 14ème siècle et leur première rencontre, il y a les légendes d'amour qu'elle lui raconte. On y rencontre les quatre éléments dans ces légendes qui racontent des amours malheureux et le désir de la personne délaissée de rejoindre son amour parti. Plus tard dans le livre 'il' rencontre la personne malheureuse de ces quatre histoires dans un voyage dans l'enfer de Dante qui se produit lors d'une fièvre quand il doit se desintoxiquer de se dépendance de morphine.

Dans le début du livre le langage est très cru et violent - comme le personnage du narrateur; mais au cours du livre il s'apaise. Il est finalement amoureux - un amour si différent de ce qu'il a connu toute sa vie puisque le contact physique lui est impossible. Ca aussi est évidemment un symbole, comme il y en a pleins dans ce livre. Il y a pleins de symboles bibliques aussi - et le mystère de savoir si ils se connaissent réellement d'une vie antérieure.

J'ai adoré ce livre et il faudra le relire pour savourer toutes les références et images qu'il y a. Mais on peut aussi le lire juste pour la très bonne histoire sans analyser en profondeur. Sur le site anglais du livre on conseille des livres intéressants comme lecture similaire - ou pour poursuivre dans le même style. Il y a entre autres Le Parfum, Lolita, Une prière pour Owen Meany mais aussi Jane Eyre et le Frankenstein de Shelley - des choix intéressants et vastes qui montrent que c'est en effet difficile à cataloguer ce roman. Vivement conseillé!

Birdsong - Sebastian Faulks

• Engelsk
• 10.-15. marts
• 503 sider
• Dansk titel: Men fuglene synger alligevel

Det er mange år siden jeg læste 'Intet nyt fra vestfronten' og jeg erindrer ikke, om den var lige så barsk... den må genlæses. Emnet i 'Birdsong' er det samme - 1. Verdenskrig og slagmarkerne i Belgien og Nordfrankrig med al deres gru.

Bogen starter i 1910 med den 20-årige engelske Stephen, som ankommer til Amiens for at udveksle erfaringer med en ejer af en tekstilfabrik om produktionsmetoder. Han logerer hos fabriksejeren, Azaire, og dennes unge kone og to børn af første ægteskab. Stephen og Isabelle, som er lidt ældre end ham, indleder en hed kærlighedsaffære. De rejser væk sammen, men da Isabelle opdager, at hun er gravid, forlader hun ham.

Bogen skifter til 1916 - til skyttegravene. Stephen er blevet i Frankrig, men kæmper for den engelske hær. Han er ikke en mønstersoldat - han iagttager krigen på en nærmest videnskabelig måde. Et studie i hvor dybt et menneske kan synke, og alligevel rejse sig hver morgen og fortsætte. Hans pragmatisme gør ham ikke til den ideelle leder for soldaterne - han ser dem ikke som individuelle personer, men som dele af det store maskineri, som bare dræber og dræber, og han knytter sig ikke til nogen.

Beskrivelserne af skyttegravskrigen og angrebene er umådeligt barske; de går dybt ind i sjælen og lagrer sig som billeder af en tid, hvorfra man virkelig ikke forstår, at nogle vendte tilbage til en normal hverdag. Man ledes til at forstå dem, der begik selvmord; dem, der håbede på en snarlig død og de overlevendes stigende immunitet overfor det, der foregik omkring dem. Der er nogle groteske - men sikkert sandfærdige - historier om soldater på orlov, hvis familier ikke kan eller vil forstå det, de har set og oplevet.

Stephen havde mistet alt inden krigen startede; måske derfor overlever han? Han finder Isabelle igen under en orlov - men hun fortæller ham ikke om barnet; blot, at hun er forelsket i en tysk soldat - og det bliver et vendepunkt for Stephen. Det var måske den forløsning, der skulle til for at menneskeliggøre ham... hans retur til krigen er anderledes, hans personlighed ændrer sig og han knytter sig til nogle soldater. Han bibeholder også kontakten til Isabelles storesøster, som forsøger at hjælpe ham til at stå krigen igennem.

Der er en nutidig historie flettet ind i den gamle - som sagtens kunne have været undværet. Kontrasten bliver for stor synes jeg; men størstedelen af romanen, som omhandler 1916-18 er helt usædvanlig og meget tankevækkende. Når jeg læser den slags beskrivelser tænker jeg uvilkårligt, at det ikke er lang tid siden... at ikke langt fra, hvor jeg bor, er der marker fyldt med disse mænds knogler.

The Map of Love - Ahdaf Soueif

• English
• March 3-8
• 516 pages
• Dansk titel: Ikke oversat
• Titre français: Lady Pacha

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om denne bog - mest af alt virkede det på mig som om, at forfatteren heller ikke selv vidste, hvor det skulle føre hen. Muligvis ud fra et ønske om at skrive om sit land og sin kultur - og derigennem overbringe nogle politiske budskaber - men i erkendelse af, at dette kan være svært så er der flettet indtil flere kærlighedshistorier ind i det. Det er det, det begynder at ramle lidt sammen for mig i hvert fald.

Det er en rammeroman, som foregår til dels i begyndelsen af det 20. århundrede (fra 1901-1911) og i 1997 - for det meste hensat til Egypten. I den tidlige del af historien handler det om overklasseenken Anna, som mister sin mand efter, at han deprimeret vender tilbage fra englændernes kolonikampe i Egypten og Sudan. Hun vil se landet og lever først i den engelske koloni, og ser ganske lidt af det egentlige land og dets indbyggere.

En dag bliver hun kidnappet, da hun vover sig ud forklædt som mand, som hævnaktion for en egyptisk demonstrant, der er blevet tilfangetaget. Der møder hun Sharif - og han tager hende videre med ud på den planlagte tur i Sinai-ørkenen. De bliver forelskede - og til stor bestyrtelse for den engelske koloni gifter hun sig med ham; derefter lever hun et liv som en egyptisk kvinde lukket ude fra den mandlige verden inde i huset sammen med Sharif's forældre og søster Layla og hendes familie.

Den moderne historie handler om den amerikanske kvinde, Isabel, som er Anna's tipoldebarn. Hun finder en kuffert med Anna's breve og personlige ejendele - efter, at hun i USA har mødt Omar, som viser sig at være Layla's barnebarn og således flettes de to grene af familien sammen efter mange år. Hun rejser til Egypten og bor sammen med Omar's søster, Amal, i familiens hus, hvor Anna boede næsten et århundrede tidligere.

Bogens svaghed er i mine øjne forsøget på at synliggøre problemerne med Egyptens løsrivelse af kolonimagten - det virker utroværdigt, at Anna, som lever indelukket skal være så politisk velunderrettet. Det er ikke en del af historien jeg kender specielt godt - og at indlemme det i en roman, hvor en masse navne og steder nævnes virker svært at sætte ind i en større sammenhæng.

Den moderne del af historien er - ligesom den tidligere - desuden temmelig antisemitisk. I 1997 var terrorattentater taget til og bogen rammer også tidspunktet for attentatet i Luxor, hvor mange turister blev dræbt. Men det er hele tiden med den muslimske sag som den rigtige og noble - med deres forfærdelse over, at de stadig kæmper for deres land og deres sag.

At vikle kærlighedshistorier ind i denne nærmest politiske propaganda virker absolut ikke i mine øjne. Den moderne kærlighedshistorie er igen mellem de to kulturer - der er mange paralleller til Sharif og Anna - og det bliver for åbenlyst. På denne måde falder såvel den ene som den anden historie totalt til jorden i mine øjne. Det er et komplekst emne, men dette er vist ikke den rigtige måde at angribe det på og jeg fik ikke den indsigt i egyptisk kultur og tankegang som i fx Alaa El Aswany's bog.

-----------------------------------------------------------------------

Je n'ai pas été ravie par ce livre - j'avais l'impression que l'auteure elle-même ne savait pas comment aborder tous les sujets qu'elle ait voulu y traiter. Sans doute elle a voulu décrire son pays et sa culture - et ainsi faire passer certains messages politiques; mais pour emballer et le cacher dans un format plus facile elle a ajouté deux histoires d'amour. Cette approche devient à mes yeux la faiblesse du livre.

Le livre se passe en deux temps; d'abord au début du 20ème siècle (entre 1901-1911) et en 1997 - dans les deux cas en Egypte. Dans la première partie nous suivons la veuve Anna, une anglaise qui a perdu son mari. Il est parti en Egypte et au Soudan se battre pour la colonie anglaise et en revient depressif. Ils viennent de la haute bourgeoisie anglaise et Anna décide après sa mort de partir voir ce pays étrange. Elle vit et sort uniquement avec les autres anglais sur place et ne voit rien de la culture ni des habitants.

Mais un jour elle sort déguisé en homme, et elle est kidnappé en échange d'un jeune égyptien qui a été fait prisonnier suite à une manifestation politique. Elle rencontre Sharif - et il l'emmène dans le désert de Sinai. Ils tombent amoureux - et c'est le grand scandale dans la communauté anglaise quand elle le marie et desormais vit enfermée dans sa maison comme une femme musulmane avec les parents de Sharif, sa soeur Layla et sa famille.

L'histoire moderne raconte la vie d'une femme américaine, Isabel, qui est l'arrière-petite-fille d'Anna. Elle rencontre Omar, qui s'avère être le petit-fils de Layla et ensuite elle découvre dans les affaires de sa mère un coffre contenant des lettres et des affaires personnels d'Anna. Ainsi les deux branches de la famille se retrouvent. Isabel part vivre chez la soeur d'Omar dans la même maison où Anna et Sharif vivaient presque un siècle plus tôt.

La faiblesse du livre est la manière d'essayer de montrer les problèmes de ce pays à se libérer des anglais. Il me parait pas crédible qu'Anna qui vit enfermée soit ainsi au courant de chaque événement politique. Ce n'est pas une partie de l'histoire du monde que je connais très bien en détail et il tombe des noms et on ne sait pas si ils sont fictifs ou réels. Il est très difficile de comprendre l'ampleur de ces événements historiques.

La partie moderne du roman est - tout comme la vieille - assez antisémite. En 1997 les attentats terroristes prennent de l'ampleur en Egypte avec entre autre les attentats de Louxor où beaucoup de touristes sont tués. Mais c'est toujours en défendant la cause musulmane que l'auteur présente les faits et les pensées. Une lutte interminable pour le pays, leur culture et une solution aux problèmes israelo-arabes.

Le fait d'ajouter ces histoires d'amour dans une propagande politiqe ne fonctionne pas du tout pour moi. L'histoire d'amour entre Omar et Isabel est de nouveau un clash entre cultures et réligion - tout comme entre Sharif et Anna - et cela devient trop évident, trop facile. De cette manière la partie sérieuse perd de son effet - c'est un sujet sensible et complexe, mais je ne pense pas que ce livre réussit de l'aborder en donnant un aperçu de la culture et façon de penser des égyptiens comme dans le livre d'Alaa El Aswany.

La Mort du roi Tsongor - Laurent Gaudé

• French
• March 1-2
• 219 pages
• Dansk titel: Kong Tsongors død

Jeg er en absolut hengiven og overbevist fan af Laurent Gaudé! Hans bøger har som tidligere beskrevet, tit det til fælles, at de foregår i enten Afrika eller Italien. De har også tit det til fælles, at selv om de handler om konkrete personer og konkrete handlinger, så er der altid et element af universelle symboler i dem.

Kong Tsongors død foregår i en ubestemmelig tid og på et ubestemmeligt sted - men med en sammenslutning af alt, hvad man kan forestille sig af stammefolk... amazoner, khat-tyggende krigere, krigere klædt ud som kvinder for at ydmyge fjenden etc.

Historien er relativ kort - men så intens, at man bliver grebet af denne fabelagtige historie, som minder om sagaer, eventyr og overleveringer...

Den gamle konge, Tsongor, forlod som ung mand sin døende far. Denne ville ikke overlade ham kongedømmet - men mente, at han skulle skabe sit eget. Igennem flere årtier drager han krigerisk rundt; han møder Katabolonga, en vild kriger, som lover, at han en dag vil dræbe ham. Endelig slår han sig ned - bygger et slot og grundlægger byen Massaba, hvor han opdrager sine 5 børn - deriblandt en datter, Samilia.

Samilia skal giftes med sin udkårne - en prins fra et nærliggende kongedømme - men dagen inden dukker en barndomsven op, og påstår, at de som børn indgik en pagt. Kongen kan ikke træffe et valg mellem de to friere, og beder til sidst Katabolonga om at indfri sit løfte om at dræbe ham. Efter kongens død - som ikke sker som ventet - bryder krigen ud. Krigen om den unge eftertragtede brud... imens den yngste søn drager ud på en lang rejse, der bringer ham igennem hele kongeriget. Hans far påbød ham at bygge 7 gravmonumenter, og endelig stede ham til hvile i et af dem - uden at dette sted skulle være kendt af nogle.

Kongen er død, men venter på sønnens hjemkomst - Katabolonga våger over ham, og han opbevarer den mønt, der skal bringe ham over til de døde. Han oplever således at se alle krigerne samt sine børn drage forud for ham.

Det er en bog fuld af symboler - tallet 7 går igen flere gange; der er 7 høje omkring Massaba (som rundt om Rom og Istanbul); sønnen bygger de 7 gravmonumenter - hvoraf det sidste grangiveligt får én til at tænke på Petra. Bag det traditionelle eventyr med alle dets symboler, er der allegorierne om anger, skam, jalousi - der er tragedie, som de gamle grækere dårligt kunne have gjort det bedre.

På trods af, at det er en meget lille bog - så er den som hans andre bøger så fascinerende.

----------------------------------------------------------------------

Je suis une fan inconditionelle de Laurent Gaudé - je dévore tous ses livres; et pourtant je n'avais pas lu un de ses premiers romans. C'est un roman fantastique dans le sens imaginaire... un pays imaginaire dans un temps imaginaire mais avec tous les atouts de l'Antiquité.

Comme dans ses autres romans il se passe sans doute en Afrique - en tout cas il y parle d'armées d'amazones, des sauvages qui mâchent le khat ou se déguisent en femmes... tous les éléments d'un conte imaginaire.

Le roi Tsongor a quitté son pays natal lors de la mort de son père, le roi, qui ne voulait pas le léguer son royaume. Il a donc parcouru des terres, les a conquises et passé sa vie dans les guerres. Lors de l'une de ces guerres il rencontre Katabolonga - un sauvage qui décide de le tuer parce que toute sa tribu a été tué. Tsongor est d'accord - seulement il doit attendre le bon moment; et il devient le fidèle le plus proche du roi.

Le roi s'installe finalement; il fonde la ville de Massaba où il élève ses cinq enfants. La seule fille, Samilia, est promise à un prince d'un pays voisin. Mais la veille des noces se présente un ami d'enfance avec qui elle a signé un pacte... des années auparavant. Le roi ne peut pas se décider - il demande donc à Katabolonga de finalement tenir sa promesse et le tuer. Il meurt - mais pas tout à fait ainsi... et maintenant la guerre éclate. Pour gagner l'amour de Samilia; pour règler les histoires de succession entre frères... et finalement juste pour faire la guerre!

Le plus jeune fils est parti sur la demande du roi pour ériger des monuments partout dans son royaume. Sept au total avant d'enterrer le roi dans un d'eux. Le nombre magique - le 7 - revient souvent... les sept collines autour de la ville comme autour de Rome ou Istanbul; les sept tombeaux etc. Le dernier tombeau fait aussi penser à un monument de l'Antiquité - Petra!

En attendant le retour de son fils, le roi est mort - mais attend le passage. Katabolonga tient la pièce qui paiera le passage et le roi peut ainsi voir passer ses fils, les guerriers et il a le temps de réfléchir sur sa vie, ses guerres et l'héritage qu'il a donné à ses enfants. Le livre parle de ses sentiments universels - la haine, la jalousie, la honte... décrit comme un fable mais tout aussi actuel aujourd'hui. Un petit livre très intense.