Den ultimative hemmelighed - Dan Brown

 

• Engelsk
• 20. september - 1. oktober
• 688 sider
• Originaltitel: The Secret of Secrets

Jeg faldt i den helt store fælde i weekenden - i ren desperation over en boglevering, der ikke kom til tiden. I stedet strøg jeg fluks ned og investerede 320 kroner i Dan Browns seneste roman. Jeg havde tænkt at vente til den var på biblioteket eller i det mindste i paperback-udgave. Det kan jeg så ærgre mig over nu!

Browns debutroman - Da Vinci mysteriet - tog virkelig verden med storm. Det var nytænkende og pludselig var alle interesseret i hemmelige symboler i kunstværker. Det var en gåde, der skulle løses som et puslespil og i kølvandet opstod der ruter, man kunne følge for at genopleve stederne og se fx meridianlinien i Saint Sulpice-kirken.

Men det ændrede sig hurtigt med de følgende romaner, som blev tidsindstillede bomber, hvor Robert Langdon skal redde verden, os og alt muligt andet fra undergang og i sidste ende give os en morale - vores afhængighed af teknologi, vores tolerance overfor hinanden uanset religion eller verdens overbefolkningsproblemer.

Da jeg læste Oprindelse for syv år siden, lovede jeg virkelig mig selv at det var slut. Jeg troede faktisk, at det også var slut for Dan Brown, men nu er vi her igen!

Denne gang er vi i Prag - en fantastisk by, hvis man vil kombinere historie, kultur og symboler. Et af byens mest kendte symboler er jo en golem - den mystiske figur fra jødisk overtro, der bar indskriften sandhed i hebraisk på sin pande. Et ord, der med et let strøg kan ændres til død.

Langdon har en ny kæreste - Katherine Solomon - som forsker i menneskets bevidsthed, og hvordan vi oplever overgangsfasen til døden. Hun er på nippet til at udgive en bog, der skal komme med revolutionerende informationer, og er i Prag for at give et foredrag. Men hendes kopi af bogen bliver slettet fra forlagets server, og Langdon og Katherine trækkes ind i et kapløb mod tiden og ukendte fjender.

Der er en hel masse snak om medicinske forsøg på mennesker, og forskning indenfor bevidsthed. Det handler om parapsykologi, og hvad vi opfatter som virkeligheden. Det er endnu en gang et smart emne i en tid, hvor krige udspilles mere teknologisk og hybridt end fysisk. En tid, hvor AI vinder frem og vi kæmper med frygten for, at maskiner kan overtage vores rolle. Hvilken rolle spiller AI og teknologien generelt i etik - især i de forsøg på mennesker, som udføres i det hemmelige laboratorium midt i byen.

Det hele foregår igen over knap et døgn - der er tider, hvor det simpelthen ikke hænger sammen. Langdon og Katherine når at flytte sig temmelig langt rundt i byen, gå igennem utallige farer og møde mordere - og så er der gået en lille time. Det irriterer mig grusomt!

Selvfølgelig opnår Brown, at steder og symboler pludselig opnår opmærksomhed - i Prag er det Klementarium-biblioteket, Golem-figuren og den jødiske historie i byen, St Vitus-katedralen osv. Men hvor symbolerne, der var vist med tegninger i Da Vinci Mysteriet var ret komplekse, er vi nu nået til piktogrammer af en trappe? Det er et skridt i den helt forkerte retning.

Der er selvfølgelig kærlighedshistorien mellem Langdon og Katherine - den mand har mange korte affærer. Det er fyldt med klichéer, pseudovidenskab og langtrukne scener for blot at ende i et temmelig fladt plot. Man flyver til sidst gennem siderne for endelig at kunne nå til vejs ende. Jeg overvejede seriøst at stoppe halvvejs - men stædighed fik mig til at fortsætte i et naivt håb om forbedring. Det eneste lyspunkt var måske handlingen i Prag, hvor jeg følte jeg kunne situere mig afhængig af, hvor de var. Men jeg tror Brown skal sætte et endeligt punktum for denne slags romaner.