Bournville - Jonathan Coe

 

• Engelsk
• 29.-31. oktober
• 368 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I marts 2020 er Lorna netop landet i Wien, hvor hun skal indlede en miniturné rundt på fastlandet. Men nyhederne taler om epidemien fra Wuhan, og hun ved ikke, om de når at færdiggøre deres turné eller må rejse hjem til England. Desuden er hun bekymret for sin farmor, der er 86 år gammel og bor alene. Hvordan vil hun klare en nedlukning?

Coes roman er stærkt inspireret af hans egen mors person, selvom personerne og handlingerne omkring hende er fiktive. Det er hendes personlighed og karakter han hylder med denne bog, der fungerer som nedslag i et langt liv.

Moderen er ligesom Mary Lamb i romanen født i 1934, og romanens syv dele følger hendes liv igennem store begivenheder i historien: Befrielsen i 1945; Dronning Elizabeths kroning i 1953; VM-finalen mellem England og Tyskland i 1966; kronprins Charles' indsættelse i 1969; Charles' og Dianas bryllup i 1981; Dianas begravelse i 1997 og endelig 75-års fejringen af befrielsen i maj 2020.

Det lyder jo meget royalistisk med al den fokus på kongefamilien, men det er ikke dem, der er i fokus - og dog...

For mens Mary Lamb vokser op, bliver forelsket og gift, får børn, bliver bedstemor og enke så er det hele tiden med verdensbegivenheder som pejlepunkter. Hvor var vi den dag noget skete? Hvem var vi sammen med? Hvordan oplevede vi det?

Den fornemmelse kender vi nok allesammen, og Coe tager os med ind i et liv, hvor vi pludselig springer mange år frem og finder de samme personer blot lidt ældre. Mary får tre sønner, og de repræsenterer alle sider af det britiske samfund politisk - hvilket disse begivenheder hjælper til at belyse. De lever også deres liv med partnere, forhold og børn (eller ej), og Mary må slibe nogle kanter for at følge med tiden og familien op igennem det 20. århundrede.

Det fungerede faktisk ret godt. Det viser os, hvor stort vores liv er i det små - arbejdet, børnene, familien - men også hvor små vi er i det store - alle de begivenheder, der går over i historiebøgerne. Englnds historie har været rig på forandringer - både leveret af kongefamilien men også politisk fra indtrædelsen i EU til Brexit.

Mary dør i foråret 2020, da nedlukningen er i fuld sving. I efterordet skriver han selv om sit sidste besøg hos moderen, som foregik udenfor med behørig afstand og uden at give hende et kram. Næste morgen døde hun alene inde i huset, mens hans to brødre så til udefra mens redningsfolk i fuld beskyttelsesdragt var derinde. Det er også en del af vores historie nu. Vi har nok hurtigt glemt, hvor voldsomt det var i de måneder - men i historiebøgerne vil de eksistere. Som triste episoder, hvor liv afsluttedes på den ensomste vis.