Måske mødes vi - Kate Eberlen

 

• Dansk
• 21.- 24. juli
• 467 sider
• Originaltitel: Miss You

Jeg er på "landet" og passer kat og hus i sommerferien; jeg havde selvfølgelig pakket bøger til de to uger - men det var jo også muligheden for at læse noegt andet. Bogreolen er dog meget lille - otte bøger i alt; hvoraf en kogebog og to børnebøger. Så er der to glimrende bøger, jeg har læst og en elendig krimi. Så jeg besluttede mig for de to resterende, selvom det er danske oversættelser - jeg læser normalt ikke engelske romaner oversat.

Jeg ville nok heller ikke selv have investeret i denne roman; men det er jo perfekt "sommerferielæsning" selvom det ikke er min ferie.

Bogen følger Tess og Gus, som er 18 år i 1997. De er begge på ferie i Italien, og krydser hinanden i en kirke i Firenze. Senere på dagen mødes de på Arno-broen, og Tess beder Gus tage et billede af hende og veninden Doll. To tilfældige mennesker, der mødes kortvarigt og så er den ikke længere.

Tess flyver hjem blot for at opdage, at hendes mors kræftsygdom er vendt tilbage og hun dør nogle måeneder senere. Tess' to storebrødre er allerede flyttet hjemmefra - og til udlandet - så nu må hun blive hjemme og passe huset med faderen og lillesøsteren Hope, der er lidt anderledes end andre børn.

Gus er i Italien med sine forældre; den første ferie siden storebroderen Ross døde i en skiulykke i juleferien inden. Nu skal han hjem og studere medicin - det samme som broderen - lidt som en erstatning for den bror med hvem han havde et lidt anstrengt forhold til tider.

I skiftende kapitler følger vi Tess og Gus op gennem årene, og flere gange krydses deres veje - eller næsten. De er til det samme bryllup men med hver deres kæreste. Deres livsbaner fortsætter i hver deres spor; helt almindelige liv med opture og nedture - men som læser ved man jo godt, at det må ende med at de mødes. Den engelske titel Miss You er noget mere tvetydig - for de misser jo konstant hinanden; men de savner også begge den helt store kærlighed.

Det er en historie om familierelationer med de komplikationer, den slags indebærer. Om venskaber fra barndommen, der skal stå prøven som voksne. Om karrierer, skilsmisser, børn, huskøb og alt det andet. 

Hver især er det en menneskeskæbne, der beskrives og først i det sidste kapitel 16 år efter mødet i Firenze mødes de igen. 

Det er chick-lit og det er præget af forfatterens usikkerhed ved at udpensle fakta om fx madretter, gadenavne etc. for ligesom at slå helt fast, at der er researchet. Desværre gælder det ikke datoer!

Gus bror døde jo i julen 1996/7 og Tess' mor efter sommeren 1997. Men de tænker begge i 2008 tilbage på de ti år, der er gået siden deres tab. Hvilket jo ikke er korrekt - ikke mindst, da de ikke døde samme år.

Så det levede fuldt op til mine forventninger, som ikke var særlig høje!