Katheryn Howard (Six Tudor Queens V) - Alison Weir

• Engelsk
• 12.- 16. juli
• 480 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived.

Næstsidste bind i serien om Henry VIII's seks hustruer omhandler det turbulente forhold til den purunge Katheryn Howard. Kongen bliver skilt fra Anna af Kleve efter blot seks måneders ægteskab; og samme dag som han lader sin rådgiver Cromwell henrette, gifter han sig med den 19-årige Katheryn. Da er han selv 49 år gammel, og stærkt plaget af sin overvægt og sår på benene. 

Man regner med, at Katheryn er født omkring 1521; men selv Weir er lidt forvirret over årstal ser det ud til. Hendes mors fødselsår står i stamtræet i bogen til at være 1470, og ikke 1480 som er det år, man finder mange andre steder. 1480 virker dog langt mere realistisk, da hun døde i barselsseng i 1528. Da ville hun være 48 år gammel, hvilket i sig selv er sent for en fødende kvinde på den tid - men 58 år ville jo være en fysisk umulighed.

Men Katheryn bliver altså forældreløs meget tidligt; hendes far sender hende og hendes søskende væk, og er i øvrigt selv en håbløs person, der konstant er i vanskeligheder. Hun bliver sendt til sin stepbedstemor for at bo sammen med en stor gruppe unge piger; og her går det livligt for sig. De unge piger bor i en stor sovesal, og hver nat lukker de mænd ind og har det vældig fornøjeligt - langt mere end hvad unge kyske kvinder burde.

Katheryn har først en affære med sin musiklærer, og senere med Francis Dereham - en sekretær i huset, som senere ender ved hoffet. Med Francis bliver tingene ret seriøse, og de indgår en aftale om at gifte sig; noget, der i den periode var lige så bindende som et reelt ægteskab. De kaldte hinanden mand og kone, og da de også havde fuldbyrdet "ægteskabet"var et juridisk bindende. Det opdager Katheryn dog først langt senere, da det er med til at hive hende ned af den kongelige piedestal.

Hun er uden tvivl meget fortabt; en ung kvinde, der mangler vejledning og lokkes af fest og farver, og alt det guld og glimmer hoffet kan give hende. Henry VIII ser i hende en langt mere tiltrækkende ung kvinde end den triste Anna af Kleve, og han er jo altid nem at lokke.

Hun kæmper til tider med sin samvittighed - især når Henry priser hendes ærbarhed; men alligevel ender hun med at indlede endnu et forhold til en fjern fætter. Selvfølgelig er det ikke nemt at have så mange amorøse løse tråde - og slet ikke på så udsat en post som dronningens er; og Henry VIII er da heller ikke den tilgivende type. Endnu én af hans dronninger, der ender med at blive halshugget.

Som i de andre bind formår Weir at skabe en ny person; en selvstændig person med en ny vinkel på historien - for Katheryn har jo også oplevet både Anne Boleyn, Jane Seymour og Anna af Kleve som dronninger. Som person er hun dog ikke den mest fængende; det skyldes ikke så meget forfatteren, men snarere den frivole og lidt overfladiske karakter, som hun nok har været. Men i bund og grund var hun jo bare et stort pigebarn, der ville more sig og pynte sig og ikke fik den nødvendige rådgivning.