På en måde skal vi dø - Lotte Blicher Mørk

 

• Dansk
• 31. juli
• 116 sider

Det kunne virke lidt makabert at fortsætte med flere bøger om døden efter denne, men den har været på min liste i et stykke tid. Under mit kræftforløb på Rigshospitalet siden november 2021 blev jeg selv anbefalet på et tidspunkt at tale med en præst.

Når man bliver ramt af en så alvorlig sygdom som kræft, rammes man jo samtidig af en alvorlig livskrise. Selvom udfaldet ikke nødvendigvis er fatalt, så ved man jo ikke det i starten. Jeg kontaktede selv en krisepsykolog lige i den første fase - det hjalp mig til at få ro på min fight-or-flight-reaktion. Jeg læste en bog om, hvad jeg kunne forvente mig af forløbet. Altsammen ting, der kunne hjælpe - men faktum er også, at ens reaktion i starten slet ikke er den samme som i midten eller enden - eller efter- et forløb. Det er umuligt at forudsige, hvad der kommer.

På et tidspunkt var jeg et sted, hvor jeg slet ikke kunne huske, hvordan livet inden havde været. Jeg kunne heller ikke overhovedet se en ende på det; selvom alle talte ned i kemobehandlinger og tid - man er bare selv sovset ind i ulykke og sygdom. Der foreslog de søde sygeplejersker mig at tale med en præst. Det blev ikke Lotte, og det blev heller ikke en udpræget succes for mig - men det er jo et meget individuelt spørgsmål om kemi og match.

Men derfor tror jeg stadig på, at det var en god ting for mig at gøre. For uanset om udfaldet er fatalt eller ej, så rammes vi på vores dødelighed. Vi ved jo, at vi skal dø! Men har aldrig været alvorligt syg, så virker det stadig meget diffust. Men nu blev jeg pludselig meget bevidst om det.

Nu er jeg efter et forløb, og der er nye ting, der skal bearbejdes og fordøjes - en ny virkelighed; for tingene bliver jo aldrig som de var for et ubekymret år siden!

Derfor ville jeg læse Lottes bog om livet som hospitalspræst. 

Det er en meget lille bog, og desværre synes jeg ikke den kom nok i dybden med de problematikker, der kunne være behandlet. Der er måske et for altoverskyggende behov for at beskytte personer og historier, som gør det svært rigtigt at nå ind til en kerne?

Der bringes bidder af historier fra virkelige situationer, og som præst kædes det jo uvilkårligt til en kirkelig og kristen kontekst; men også en ren humanistisk vinkel på vores personlige krisehåndtering. Jeg synes der kunne være blevet stukket et stik dybere i de personlige beretninger; som man faktisk så det i den tv-serie, der blev vist over påsken. En tv-serie, som også gav mig lyst til at læse bogen - desværre synes jeg den blev for overfladisk til så tungt et emne.