- Engelsk
- 5.-7. juli
- 365 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Tilbage til en af mine besættelser - italiensk renæssance! Denne gang med en historie om rivaliteten mellem Leonardo da Vinci og Michelangelo, da de begge boede og arbejdede i Firenze i begyndelsen af det 16. århundrede.
Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg bliver ved med at køre rundt i det samme tema - for det bliver jo unægteligt den samme historie set fra forskellige vinkler. I februar læste jeg den meget saglige biografi af da Vinci, og i juni bogen, hvor Mona Lisa taler til os. I marts læste jeg en mere holistisk bog om renæssancen i Europa men med stort fokus på Firenze selvfølgelig. Jeg kan bare ikke lade være - og jo længere tid jeg er låst fast herhjemme, jo mere har jeg behov for at rejse i bøgerne. Jeg har et par italienske byer på programmet til september - men jeg er også virkelig moden til at komme tilbage til Firenze snart!
Stephanie Storey er alsidig - skuespiller, producer af film og teater og så også forfatter. Denne roman er hendes debut, og det mærker man desværre en del.
I 1501 er Leonardo da Vinci retur i Firenze efter en lang periode i Milano; Michelangelo er ligeledes retur efter at have skabt sin Pietà i Peterskirken i Rom. Den ene er snart 50 år gammel, og berømmet for sin kunst - men også for sin manglende evne til at færdiggøre sine projekter. Den anden er halvt så gammel, og selvom han er flittig ud over det fornuftige, har han også et viltert temperament.
De er selvsagt ikke venner, de to.
Michelangelo vinder ordren på en statue, der skal udføres i en kolossal marmorsten. Han vil hugge det hele ud af den ene sten; det mer da Vinci er umuligt. Michelangelo kæmper for at komme igang; han kan ikke få stenen til at tale til ham. Han bygger et stillads udenom sit arbejde, og lukker sig inde med stenen og arbejder til han segner. Men hans David er her jo endnu - femhundrede år senere, kan vi beundre en kopi ude på pladsen, mens originalen heldigvis er i sikkerhed indendøre.
Leonardo begynder mange ting - blandt andet sit Mona Lisa maleri; men her får vi en helt anden version af mødet med Lisa. Leonardo tror hun er hans skystengel, og de skulle være forelskede? I det hele taget fremfører Storey den teori, at da Vinci skulle have haft affærer med flere af sine modeller. Det er der vist mange, der vil tvivle en del på med hans anerkendte homoseksualitet.
Måske passer det bedre til en puritansk amerikansk livsindstilling?
Storey bruger også lidt for mange andre klichéer; som fx Michelangelos ankomst til Firenze, hvor han får hjertebanken, bliver svimmel og får det skidt - den klassiske opskrift på Stendhalsyndromet; men her virker det forceret. Men det skulle tvinges ind et sted, fornemmer man.
Hun citerer flere af da Vincis udtalelser, men ikke altid i den korrekte sammenhæng; igen et forceret forsøg på at vise, at man har studeret ham - men det giver ham ikke sit eget liv i denne historie. Det bliver for mange opremsninger af fup og fakta - for i virkeligheden ved ingen jo præcis, om han sagde det. Og så er der jo klassikeren om da Vincis død i armene på den franske konge Frans I - et veldokumenteret rygte eftersom kongen slet ikke var i nærheden af slottet den dag.
Det er en debutroman; og hverken Michelangelo eller da Vinci træder nok i karakter som hendes protagonister. Jeg har selvfølgelig købt hendes anden roman samtidig - den fejl begår jeg tit; så nu må vi se!
No comments:
Post a Comment