I, Mona Lisa - Natasha Solomons

 

• Engelsk
• 6.-7. juni
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Min læserytme tog igen et dyk - de sidste kemobehandlinger medførte konstant feber og ubehag, og juni startede på den gode side med den absolut sidste behandling - men også en enorm træthed. Der blev ikke læst - men endelig kom jeg igang med den lidt specielle roman om Mona Lisa. Om maleriet!

Den franske forfatter, Pierre Assouline, gjorde det samme i 2007, da han skrev en roman set fra et maleris synspunkt. Dengang var det Ingres' portræt af Betty Rothschild, som blev konfiskeret af nazisterne og først fundet i saltminen i Altaussee efter krigen. I bogen fortæller Betty os sin livshistorie op til i dag - eller da bogen blev skrevet i 2007.

I, Mona Lisa er noget anderledes! Historisk springer den frem og tilbage men med et stort fokus på det 16. århundrede startende i 1504, da hun var helt ny og ikke færdigmalet. Mona Lisa er allerede meget levende, og når hun taler hører da Vinci hende. Det samme gør Raphael - men ikke Salai (da Vincis notoriske partner i forretninger og privatliv). Kun de store genier kan høre hende; men her tager Solomons jo præmissen videre end i Assoulines roman. For der er en reel dialog mellem visse personer i bogen og Mona Lisa. Det er endog en meget lidenskabelig dialog mellem maleri og kunstner; Mona Lisa er forelsket i sin skaber - men han interesserer sig som kendt ikke meget for kvinder.

Derfra dækkes da Vincis rejse til Firenze og Rom, og hans eksil i Frankrig, hvor han dør hos den franske konge Frans I.

Lidt senere springer vi til de år hun hang på Fontainebleau, og så Louvre, hvor Marie Antoinette beundrede hende. Inden hun af de revolutionære blev ført til det nyoprettede Louvre-museum i det tidligere kongeslot. 

Flere gange er hun ved at blive ødelagt, solgt - og i 1911 bliver hun stjålet fra Louvre af en halvgal italiener, der vil hente hende hjem til Italien. I disse år på Louvre får hun besøg af Picasso - og han er selvfølgelig endnu én af dem, der kan høre og tale med hende. Under krigen bliver hun fjernet fra Louvre, og kommer ud på en rejse rundt i Frankrig for hele tiden at sløre sporene og undgå at blive taget af tyskerne. Eller gjorde hun? 

Nogle mener, at de mange kopier, der blev brugt til at forvirre nazisterne blev blandet sammen - og, at det måske ikke er den originale Mona Lisa, vi i dag ser bag glas. Måske bruger man stadig en kopi for at holde hende i sikkerhed? På et tidspunkt hævdede Louvre, at Mona Lisa havde været i saltminen - så ændrede de mening, og sagde det var en kopi. Det stemmer ikke overens med historien i bogen - eller andre kilder; og vi får næppe aldrig svaret. Hvis tyskerne virkelig havde haft fingrene i Mona Lisa virker det utænkeligt, at de skulle have gemt hende i saltminen, når så mange andre kunstværker af langt mindre værdi hang på væggene hos fx Göring, som var en kendt kunsttyv.

Der var ikke meget nyt under solen for mig; efter at have læst adskillige biografier om da Vinci - senest denne - samt flere bøger om The Monuments Men, så er der intet at lære. Så det skulle mere være for underholdningsværdien i kraft af den specielle vinkel på historien. Det var lidt for overdrevet for min smag; måske heller ikke så originalt efter at have læst Assouline i 2013.