La Belle de Jérusalem - Sarit Yishai-Levi

• Fransk
• 21.-30. juni
• 704 sider
• Dansk titel: Ikke oversat 

Jeg var tidligere gået i gang med denne mursten; men da den startede med en kvinde, der døde af kræft, besluttede jeg mig for lige at lægge den til side. Det var nok meget godt - for andet forsøg gik langt bedre.

Det er sjældent jeg læser israelsk litteratur; så det er svært for mig at vurdere om dette er moderne eller mere traditionel litteratur. De få jeg har læst, har været de gamle klassiker som Bashevis Singer fx. 

Tilsyneladende fik den enorm succes i Israel og Netflix har lavet en miniserie over den første del af bogen opdager jeg nu; det må jeg da lige undersøge.

Fortælleren er Gabriela, hvis mor, Luna, dør af kræft i en meget ung alder. Luna var i sin ungdom Jerusalems smukkeste kvinde - deraf titlen. Men kvinderne i familien mener også, at der hviler en forbandelse over dem, da de altid bliver gift med mænd, som ikke elsker dem. Dette skal jo forstås som, at hverken mænd eller kvinder vælger deres udkårne i det traditionelle religiøse miljø.

Gabriela vil kende kvindernes historie og ikke mindst sin mors; som barn udspørger hun sin bedstemor Rosa, og får historien om sine oldeforældre, Merkada og Rafael. De blev gift i begyndelsen af det 20. århundrede, men Rafael var forelsket i en anden kvinde. Hun var dog ashkenazejøde og ikke sefarad som Ermoza-familien, som stammer fra Spanien. 

Merkada føder Rafael flere børn, deriblandt Gabriel - som også forelsker sig i en ashkenazepige - faktisk datteren af faderens forelskelse. Han er dog opsat på at få hende; men da Rafael dør af et hjertestop lover han moren at adlyde - og hun finder Rosa; en trist og ikke særlig smuk forældreløs rengøringspige. Ikke just basis for et lykkeligt ægteskab heller. Slet ikke da de drengebørn Rosa føder, dør kort efter fødslen. De får dog tre piger, og især Luna bliver faderens øjesten - en forkælet egoistisk pige, der kun bekymrer sig om pynt og penge. 

Hun gifter sig med David, som er alt det hun hungrer efter - men David var i Italien under 2. Verdenskrig, og efterlod en stor umulig kærlighed der. Og således er det generationer af ulykkelige ægteskaber.

Nu lyder det jo som ren Barbara Cartland - men det er det langt fra!

Historien udruller sig over det meste af det 20. århundrede, og det er afgørende år i Israels historie. Det er to verdenskrige - men jo især stiftelsen af den israelske stat, som kom på baggrund af massive konflikter og borgerkrige, som familien er involveret i. 

Dernæst var der hårde år økonomisk, og familiens forretning spiller også en stor rolle; ligesom det kulturelle kludetæppe Israel jo er. Fra min rejse til Jerusalem husker jeg tydeligt det blandede gadebillede af jøder, muslimer og andre trosretninger - potentielt yndig sameksistens men også en kruddtønde, som historien jo har vist os flere gange.

Det gav bogen et glimrende indtryk af, selvom den til tider gentog sig selv lidt for meget. Det skyldes måske en litterær tradition, som er anderledes og ny for mig.