Åh William! - Elizabeth Strout

 

• Engelsk
• 19.-20. juni
• 256 sider
• Originaltitel: Oh William!

Det var jo faktisk denne, jeg faldt over i sektionen for anbefalinger på biblioteket - men klog af skade huskede jeg at tjekke, og fik dermed læst første bind inden. Ikke, at de ikke kan læses uafhængigt af hinanden - men man får størst udbytte af at læse denne til at starte med.

Hvor den første bog tog udgangspunkt i Lucys hopsitalsophold og hendes minder med moderen, er denne centreret omkring hendes forhold til eksmanden William. 

Lucy er 63 år gammel, og hendes anden mand, David, er død året inden af kræft. Da William fylder 70, forlader hans tredje kone ham kort efter. I fødselsdagsgave havde hun givet ham et abonnement til at undersøge sin familiehistorie; og William har i perioden inden haft nogle voldsomme drømme om sin mor, som har været død i mange år.

Catherine Cole - Williams mor og Lucys svigermor - var en fin dame; hun spillede golf og gik i fine kjoler, og Lucy følte sig med sin ydmyge familiebaggrund altid lidt akavet sammen med hende. Catherine havde giftet sig med en tysk mand, der under krigen havde været krigsfange og arbejdet på den kartoffelfarm, hvor hun boede med sin første mand. Det ved William og Lucy - og det er årsagen til, at Lucys familie ikke billigede ægteskabet.

Hvad de ikke vidste - og William opdager i familiehistorien på nettet - er, at Catherine havde en lille datter med eksmanden. Hun forlod barnet på et år for at gifte sig med Williams far.

William og Lucy rejser tilbage til Maine for at se, hvor moren kom fra - og Lucy møder Williams halvsøster. Men de ser også den fattigdom, der var Catherines barndom og som er værre end, hvad Lucy kom fra. Det sætter nogle nye ting i gang i deres forhold og det bringer minder frem om deres ægteskab og forhold igennem årene. De har jo bibeholdt et venskabeligt forhold efter skilsmissen, og ses med deres voksne døtre.

Det er igen en meget stille og eftertænksom historie om forhold mellem mennesker; det er skrevet i dagbogsform næsten i et enkelt sprog i små afsnit. Der er en sød nostalgi i deres forhold, som de nu ældes og er mere tolerante overfor deres forskelligheder.

Det var fint at læse de to små bøger i forlængelse af hinanden; og nu har jeg nok lyst til at læse hendes andre romaner på et tidspunkt.