Jeanne La Faussaire - Bernard Mahoux

 

• Fransk
• 28.-31. januar
• 528 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg kan godt lide at skifte genre - og/eller periode; så efter lidt Afrika, lidt 20. århundredes kunst var det retur til middelalderen med en historisk biografisk roman.

Jeanne 2. af Auvergne er født i 1378, da Hundredårskrigen (som jo faktisk varede i 116 år) var på sit 41. år. Frankrig og England havde sloges i så lang tid over, hvem der var den retmæssig arving til Frankrig Et spørgsmål, som ikke blev mindre kompliceret af, at Frnakrig var opdelt i en lang række mindre grevskaber, som konstant skiftede hænder. Hver gang et ægteskab skulle indgås var det en politisk kabale, der skulle gå op - og hensynet til kvinden og kærligheden havde lidt at sige i dette store regnskab.

Jeanne blev derfor som 12-årig gift med greven af Berry, som var onkel til den meget unge konge, og bror til den afdøde konge Charles V. Alle kongens brødre var grever - lidt som i England, hvor de stadig har en titel som prins af Wales etc. Men med til titlen hørte her også frugterne af grevskabets økonomi. Var der ingen børn, var jord og titel i spil - en kvinde kunne gifte sig igen, og tage det med sig ind i en ny alliance.

Jeannes far var omgærdet af en del skandaler; blandt andet skulle greven af Berry havde snydt alle hans ejendomme og land fra den fordrukne greve. Kompromisset blev derfor, at Jeanne skulle giftes med den 38 år ældre mand - kun således kan hun genvinde retten til dem; selvom det er hendes mand, der jo reelt kommer til at bestemme over det hele.

Da han dør i 1416 er Jeanne  38 år gammel - selvfølgelig midaldrende for hendes tid - men gifter sig hurtigt igen med en lidt yngre mand; det kan man da godt unde hende! Han viser sig dog at plyndre hende for alt og i det hele taget ikke behandle hende særlig pænt. Hun trækker sig tilbage på sine jorder i Sydfrankrig, hvor hun til sidst beeskyldes for at slå falske mønter - hvoraf hendes øgenavn på fransk: Jeanne Falskneren! Hun dør barnløs i 1424, og så sker det jo igen - hendes forskellige titler overdrages (med jorder) til fire forskellige personer afhængig af diverse familiekonstellation og arvelinjer.

Jeg kan normalt godt lide denne slags historiske biografier; men den var nu alt for tør! Forfatteren er historiker, og det mærkes tydeligt. Han får ikke personerne til helt at komme til live, men snarere virker det som en opremsning af historiske detaljer. Hvordan kan man få sneget alt muligt ind om traditioner i forhold til gastronomi, kunst, håndværk etc.? Men det gør den ikke til en fortællende roman; heldgivis holdt jeg mig i skindet, og havde ikke bestilt flere bøger af denne forfatter.