Je suis Jeanne Hébuterne - Olivia Elkaïm

 

• Fransk
• 25.-26. januar
• 216 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Amedeo Modigliani er kendt for sine mutte langhalsede kvinder; han er kendt for sit selvdestruktive liv i de vilde tyvere (altså dem for hundrede år siden) i Paris' barer sammen med slænget - Picasso, Utrillo, Jacob, Kiki de Montparnasse, Foujita, Soutine, etc. Og sin alt for tidlige død i 1920.

Sidste år læste jeg denne fantastiske bog om denne tid, som handlede meget om Modigliani og hans tragiske liv; men der var også en kvinde, som man selvfølgelig kender fra hans malerier. Hans muse, hans samleverske og mor til hans barn. Der opdagede jeg, at der også var en roman om hende - og det tog lidt tid at nå dertil; men man skal have gode ting at vente på!

Jeanne Hébuterne var kun 16 år gammel, da 1. Verdenskrig brød ud. Hendes bror måtte afsted til skyttegravene, og det var en brutal adskillelse for de to unge, som havde delt værelse hele deres liv.

Hun bor selvfølgelig hjemme hos forældrene, og har helt usædvanligt fået lov at studere på et kunstakademi i Paris' 6. arrondissement - ikke langt fra boulevardernes store caféer, som var malernes vandhuller. Hun skulle selvfølgelig giftes og have børn - men krigen vender op og ned på alting, og unge borgerlige kvinder fik pludselig mulighed for at leve lidt. Der var jo heller ingen unge mænd at gifte sig med, da de alle var i krig.

Her møder hun i 1917 Modigliani og i bogen, som er skevet i første person, er det kærlighed ved første blik. Men det skal holdes hemmeligt! Hun overskrider alle borgerskabets grænser, da hun bliver hans elskerinde og i 1918 flytter hun ind sammen med ham i et usselt kammer, som er langt fra den komfort hun kendte til. Hun holder forældrene hen i mange måneder, men da hun bliver gravid, opdager de det. For den dybt katolske familie er det den ypperste ydmygelse - selvfølgelig skammen over ikke at være gift; men Modigliani er kunstner! Han er fattig, alkoholiker, muligvis narkoman - og sidst men ikke mindst er han jøde; en anden religion end katolicismen er for meget. Han er også femten år ældre end Jeanne.

Modigliani er ikke en stabil partner; han fortsætter sine mange eskapader og forsvinder til tider i ugevis mens Jeanne kæmper for at skaffe brænde og mad i krigsårenes fattige Paris.

Hendes mor bløder dog lidt op, og rejser med dem til Nice i sommeren og efteråret 1918, hvor hun i november nedkommer med deres datter, som også bliver døbt Jeanne. Retur i Paris i 1919 forværres situationen; Jeanne er tydeligvis ikke egnet som mor - hun vil leve bohème-livet med Modigliani og der passer et spædbarn dårligt ind. Hun maler mindre og mindre, selvom hun tydeligvis har talent og stridighederne mellem de to elskende når nye højder.

Modigliani drikker sig langsomt ihjel, og i januar 1920 rammes han af tuberkulos meningitis. Jeanne vil ikke tilkalde en læge, og han dør i det usle hummer. Der er Jeanne tæt på at skulle føde deres andet barn.

Efter han er kørt til lighuset, tager Jeannes far hende med hjem - hun får ikke lov at holde gravøl med den festlige brogede kunstnerskare, der er mødt op for at hylde hans liv. Samme nat kaster hun sig højgravid ud fra vinduet i forældrenes lejlighed - fra femte sal. Næste morgen finder en håndværker hende på gaden; han bærer hende op til forældrene, som nægter at åbne. Han kører liget i en trillebør tilbage til Modiglianis tomme lejlighed, og derfra erklæres hun officielt død. Hun havde i sit afskedsbrve bedt om at blive begravet ved siden af Modigliani - men forældrenes skam er så stor, at hun begraves uden ceremoni uden for Paris. I 1930 beslutter forældrene sig endelig for at flytte hende, og i dag ligger de to elskende sammen på den berømte Père Lachaise kirkegård.

Det er svært at vide, om hun ville have overlevet, hvis hun i stedet var taget med kunstnerne efter Modiglianis død? Nok ikke! Der ville have været for meget misbrug og dekadence; og hun var uden tvivl mentalt ustabil efter årene med Modigliani. Men det er jo en umådelig tragisk historie - ikke mindst på grund af den behandling familien udsætter hende for. Der var også mange bagsider af bohème-livets medaljer!