Dictionnaire enjoué des cultures africaines - Alain Mabanckou

 

• Fransk
• 20.-23. januar
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dette er min trettende bog af Alain Mabanckou; uanset om det er fiktion eller hans mere politico-journalistiske værker, så køber jeg dem alle så snart de er ude som paperback.

Han behersker begge verdener lige fantastisk; selvfølgelig så jeg gerne, at han skrev langt flere romaner med den virkelig præcise humor han har i beskrivelserne af Afrika og dets kultur - men som universitetsprofessor er han ligeledes eminent i sine analyser af selvsamme kontinent.

Dette lille "leksikon" er blevet til i samarbejde med en anden forfatter, som jeg derimod slet ikke kendte. Abdourahman Waberi er far Djibouti - et land, som har været igennem borgerkrige, sult, tørke og stort set alle andre katastrofer; og derfor ikke unik i Afrika. Det er vist en forfatter, der skal udforskes nærmere.

Deres leksikon er meget alsidigt; hvert bogstav har en række små artikler, som selvfølgelig rækker udover en typisk neutral leksikontekst, men også afspejler deres holdninger. De er selvfølgelig fortalere for et Afrika, der skal være mere selvstændigt og kun derved kan frigøre sig fuldt og helt af kolonialismens seler. Men de er også begge stærke aficionados for afrikansk kultur - gastronomi, musik, kunst.... og de gamle animistiske traditioner.

Således er der også artikler, der er udenfor Afrika - Haiti, Cuba, den ikoniske Jips-café i Paris og andre steder, hvor den afrikanske kultur videreleves og videreføres af dem, der har forladt kontinentet eller endog er født på fremmed jord. 

Jeg lærte en masse nyt - og jeg nød de små minirejser, som nogle artikler tog mig på. Jeg ved det ikke bliver lige med det samme; men det er helt sikkert, at min første rejse efter Covid-19 skal være til et land med afrikansk kultur....jeg savner det simpelthen så meget. 

Grundet vores heldigvis manglende erfaring med kolonier i Afrika, har vi så heller ikke en stor kultur for fx noget så simpelt som afrikanske restauranter i Danmark. Det er stort set umuligt at opdrive en tagine (Marokko); men også subsahariske butikker og restauranter, som jeg havde til overflod i Belgien. Derfor vender jeg igen og igen tilbage til Mabanckou, som giver mig et lille Afrika-fix, når jeg trænger mest. Men det er til et snævert publikum!