- Fransk
- 26. februar - 4. marts
- 496 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
I sensommeren læste jeg Sophie Chauveaus roman om maleren Fra Filippo Lippi, som var første del i en trilogi om store florentinske renæssancemalere. Den var jeg virkelig begejstret for, da man får et smukt indblik i tidsperioden men også i personens omtumlede liv. Man forstår især hans betydning for malerkunsten, hvor navnet pludselig fik mere betydning end blot maleriet i sig selv med dets teknik.
Botticelli var elev hos Lippi, og voksede op sammen med Lippis søn, som senere arbejdede for ham. De to var tilsyneladende også elskende; Botticellis seksualitet er vist diskutabel og ikke tydeligt påvist.
Han havde en problematisk barndom, og ytrede sig i hvert fald meget kritisk om ægteskab. Men det betyder jo ikke, at man er homoseksuel - og det var en populær mode i tiden at flirte med mænd. Måske også grundet komplikationerne ved forhold uden ægteskab og de eventuelle konsekvenser.
Botticelli var fascineret af Dante og hans komedie; og det giver jo også et billede af en lidt dyster sjæl. Men igen intet bevis på noget som helst; og der er stort set ingen personlige overleveringer fra ham i form af breve eller dagbøger.
Han beundrede da Vinci, men de boede i hver sin by det meste af deres liv.
Romanen fokuserer en del på livet i Firenze i perioden - slutningen af det 15. århundrede og starten af det 16. århundrede. Det var den tidlige renæssance, og samtidig slutningen på Medici-familiens herredømme med ankomsten af den fanatiske munk Savonarola. Den historie kender jeg desværre til hudløshed - Pazzi-brødrenes forræderi under påskemessen i katedralen; Lorenzos liv og politik osv. Det ødelagde derfor lidt af historien for mig, da personen Botticelli druknede i alt det andet.
Samtidig var skrivestilen slet ikke så poetisk og flydende som i Lippi-romanen; derimod meget staccato og overfladisk - jeg fandt aldrig rigtigt mennesket bag. Jeg kan forholde mig til beskrivelserne af malerierne - og kunne jo se dem for mig; men der blev ikke skabt nogen forbindelse mellem dem og manden.
Der er stadig en roman om da Vinci som afslutning på trilogien; men det bliver ikke lige nu - jeg vil nok være nervøs for en skuffelse lige nu!
2 comments:
Billedet er et portræt malt af Botticelli, gætter jeg, hvor er det smukt.
/Donald
Hej Donald,
Det er det faktisk ikke, og det er jo egentlig lidt pudsigt - for der er jo masser at tage af! Måske er det et spørgsmål om ophavsret - men det er da i det mindste fra perioden. Jeg kan ikke huske nu, hvem der har malet det - det står på bagsiden selvfølgelig.
Post a Comment