Projekt luftballon - Jes Buster Madsen

• ANMELDEREKSEMPLAR
• Dansk
• 8. marts
• 167 sider

Da jeg fik tilbudt denne bog var jeg lidt i tvivl om det var en teenageroman - det lød som en finurlig blanding af Bjarne Reuter og Fredrik Backman. Jeg er stadig ikke helt sikker på målgruppen - men den kan absolut læses af voksne. Jeg vil endog mene, at den måske ikke er helt politisk korrekt for unge mennesker, men det skal man muligvis være forælder for at kunne bedømme.

Handlingen udspiller sig over ganske få dage; den uge, der går fra Lily dør af kræft til hun begraves. Lily er mor til 15-årige Bjørn og den ca. 30-årige Kaspar og gift med Erwin. Hendes sidste ønske var at blive begravet - hun havde en indædt skræk for kremation, hvilket man får forklaringen på i løbet af romanen. Faderen mener dog, at kremation er det nemmeste og billigste og Bjørn sætter sig for at forhindre det. Dette skal ske ved at bygge en luftballon, som kan sende hende sikkert - og i hel tilstand - op i himlen. Det er jo en smuk poetisk tanke!

Hjemmets tilstand er mildest talt kaotisk; der er decideret uhumsk og jeg sad konsekvent og overvejede at ringe til socialforsorgen - eller hvor det er, man ringer hen? Faderen drikker alt for meget, når han ikke står bøjet over sine tinsoldater og genspiller Napoleons store militære slag. Kaspar mener selv, at han er en utrolig klog videnskabsmand - men i virkeligheden er han jo et stakkels menneske, der døjer med psykiske problemer og kun ved at gemme sig i kælderen (på femtende år) kan han bilde sig selv ind, at han er verden overlegen.

Så Bjørn søger hjælp hos morfaderen Manfred, som bor på plejehjem - og sin chef Frank, som heller ikke er den mest ligevægtige person, man kan omgive sig med.

Det kører i et ret hurtigt tempo i de dage, der går inden begravelsen, hvor Bjørn skal fuldføre sin plan. Imellem disse daglige "opdateringer" får vi små tilbageblik i deres liv - og her får man forklaringen på, hvorfor det hele endte så bittert og tragisk for Kaspar, Erwin. Lily og Frank. Alle hemmelighederne, der tilsammen kulminerer i dybt dysfunktionelle mennesker, der ikke er ret samfundstilpassede.

Spørgsmålet er om projektet med luftballonen formår at løsne op for de problemer - og hvor de alle ender efter lufballonen? Det synes jeg ikke virker særligt lovende; men rejsen dertil er underholdende iblandet temmelig meget smerte og ærgrelse over, hvordan mennesker kan gå galt af hinanden og livet.

Det er godt skrevet i et varieret sprog - et enkelt sted (side 112) får forfatteren dog byttet helt rundt på Frank og Erwin; en dum fejl, der burde have været snuppet i korrekturen. Mellem kapitlerne er der også tegninger, der illustrerer nogle af de tekniske opdagelser vi stifter bekendtskab med - desværre er teksten meget lille. Personligt måtte jeg opgive at læse den - men det skyldes måske min alder, som nok ikke er lige i målgruppen. Ikke desto mindre en meget fin roman, som nok kan være lidt overvældende for sarte unge sjæle - som voksen kan man læse den på langt flere niveauer.