Paris by the Book - Liam Callanan

• Engelsk
• 16.-17. marts
• 368 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Paris. Bøger. Boghandel. 

Hvad kan gå galt? Det kunne det selvfølgelig - det kunne nemt have vist sig at være en chick-lit lyserød fortælling - eller så faktuelt forkert, at det bliver en vittighed som i denne Pariser-roman.

Det gjorde det ikke! Måske fordi forfatteren er en mand, og dermed naturligt vaccineret mod at gå i selvsving over fransk pseudo-romantik? Eller fordi temaet slet ikke er spirende romantik men derimod en voksen bildungsroman, hvor hovedpersonen som jeg-fortæller skal igennem tabet af sin mand gennem tyve år.

Robert og Leah mødes, da hun en dag stjæler en bog fra en boghandel i Wisconsin - og de bliver kærester. De har hver deres bogfetich, og begge spiller prominente roller i romanen og deres liv. Den ene er Den røde ballon af den franske instruktør Lamorisse; det er primært en kortfilm (som vandt en Oscar i 1956), men er også udgivet som bog. Det er Leahs leitmotiv, og hendes helt store drøm er at se Lamorisses Paris.

Roberts favorit er den østrigske forfatter Bemelmans' historier om den lille Madeline, som bor på et pigepensionat i Paris. Jeg ved ikke, om Madeline er oversat til dansk - men enhver franskmand kender i hvert fald de historier.

Robert er børnebogsforfatter, og Leah opgiver sin karriere for at skrive taler for andre - og tjene penge til familien. De får to piger, Daphne og Ellis, og lever et gennemsnitligt liv i en stille forstad. Til tider forsvinder Robert i timer, dage eller mere - for at få fred til at skrive. Men en dag er han helt væk - og de hører intet i ugevis.

Da de finder en reservationskode til flybilletter til Paris i en müslikrukke, beslutter de sig for at tage afsted - det er muligvis et tegn.

I Paris ender Leah med at erhverve sig en andel i en boghandel, og pigerne forsøger at finde sig selv i dette nye liv. Hver især har de forskellige opfattelser af, hvor deres far og mand er. Pigerne kigger efter ham på hvert gadehjørne. Leah mener, at han nok er død - indtil hun tror, at han observerer dem.

Det er ikke en krimi. Det er ikke en komedie. Det er en benhård og ærlig historie om en familie, der brydes op og hvordan hver person bearbejder denne proces. Kan man gå på dates igen? Hvorfor leder min mor ikke mere efter min far? Gjorde vi noget galt inden han rejste?

Samtidig er der den kollektive bevidsthed i familien, som er forældrenes to versioner af Paris - den sort-hvide ballonfilm og den naive søde børnebogsversion. De tre forfølger begge versioner for at se, om der er tegn gemt der.

Skrivestilen er virkelig speciel; der er mange indskudte parenteser, som til tider sprøjter en anelse lethed og humor ind - men som også gør Leah så levende for os. Hun fortæller i jeg-form; og det er efterhånden ret sjældent, at forfattere benytter denne form. Det fungerer eminent, hvis personen kan bygges op og bære det; og det kan Leah i høj grad.

Og det er befriende, at det ikke skal ende i rosenrød romantik med en hjertelås på en bro.

Jeg kendte ikke selv denne kortfilm; men den findes på YouTube og varer ca. 35 minutter - og den er virkelig se-værdig selv så mange år senere. Både som opfølgning til romanen men også selvstændigt.