Monday, October 22, 2018

Maigret kommer for sent (Maigret LXXII) - Georges Simenon


























  • Fransk
  • 22. oktober
  • 191 sider
  • Originaltitel: La folle de Maigret

Den danske titel er noget anderledes end originaltitlen, som jo betyder "Maigrets gale kvinde" - men den danske er mere sigende. Og mindre stødende selvfølgelig!

Maigret får endnu engang uopfordret besøg af en sød gammel dame; hun har været forbi nogle gange men tøvet med at gå ind. Maigret har heller ikke rigtig tid til hende, så han sender hende ind til én af de yngre betjente. Det er hun ikke tilfreds med, da det er et spørgsmål om liv eller død ifølge hende. Der er nemlig ting, der skifter plads når hun ikke er hjemme! Det tager de jo allesammen blot for at være en lidt senil gammel dame.

En dag venter hun på Maigret udenfor Politigården, og han lover at kigge forbi hendes lejlighed - mest for bare at få fred. Han diskuterer lidt med fru Maigret - blandt andet om det at sætte sig på en bænk i en park, som den gamle dame bruger hver dag på. Han spørger fru Maigret om hun også gør det - og snakker med nogle? Og her ser vi, hvordan Simenon ikke skrev bøgerne med noter bagud - eller måske med den intention, at man ville læse dem alle. Hun svarer nemlig, at det sker - men sjældent; men for eksempel har en dame engang bedt hende holde opsyn med et lille barn. Det uddybes ikke nærmere - men det er jo faktisk handlingen i 34. bind, hvor damen forsvinder og barnet kommer hjem til Maigret-parret for at bo. Det er jo interessant, fordi det virkelig belyser, hvordan Simenon flytter sine personer med i tiden uden, at de selv ældes tilsvarende. Den historie er skrevet tyve år tidligere - og mange protagonister er stadig fuldstændig ens.

Men Maigret kommer jo aldrig hen til den gamle dame - og så bliver hun myrdet. Kvalt med en sofapude netop som hun er kommet hjem fra parken - og bænken.

Der er ikke mange suspekte - men Maigret finder en gammel kending i Marcel. Han er niecens elsker - og noget yngre end hende. Hun er lidt panisk og vil gøre alt for at holde på denne yngre mand. Det indebærer også at tale om den gamle tante med arven - og ikke mindst den "skat", der gemmer sig i lejligheden: En revolver opfundet af tantens afdøde mand, som har en indbygget dæmper. En revolver, der ikke larmer!!! 

Elskeren er en småkriminel svækling, som ser sin chance for at komme ind i inderkredsen hos mafiaen i Sydfrankrig. Han tager afsted for at sælge våbenet; men Maigret er lige i hælene på ham. Mafiabossen smider revolveren i Middelhavet og skyder Marcel - og således er morderen væk, og kan ikke dømmes.

Så hvad er moralen? Den midaldrende kvinde som i forfængelighed og ensomhedsangst lokker Marcel med historien om revolveren - og nu sidder alene tilbage; og helt sikkert ender som sådan!

No comments: