Maigret og vinhandleren (Maigret LXXI) - Georges Simenon

• Fransk
• 13.-14. oktober
• 191 sider
• Originaltitel: Maigret et le marchand de vin

Simenon er nået til slutningen af 1960'erne - og nu bliver han lige pludselig lidt feminist??? Altså fru Maigret gør stadig rent, og hopper og springer ved hans mindste ordre. Men Maigret ser, at mænd kan være nogle rigtig dumme .....!

Maigret sidder egentlig med en ung knægt, der har slået sin mormor ihjel for et par håndører; desperation over arbejdsløshed - men ingen reel fortrydelse. Da får han at vide, at en prominent herre er blevet skudt på åben gade, da han forlod et bordel. Det drejer sig om en stor vingrossist med tusinder af forhandlere landet over. 

Hans hustru er ikke særligt påvirket af det; hun har i mange år vidst, at han var hende utro. Men det var han til gengæld i en grad, så man må lade sig imponere. Alle hans kvindelige medarbejdere samt hustruerne i deres private omgangskreds har været en del af hans harem. Hurtige ture på kanten af skrivebordet eller som her på et betalt sted, hvor man selv medbringer sin kvinde. Lige så mange fortørnede mænd må der jo findes derude, tænker Maigret!

Han er ramt af influenza og nu skal han trækkes med en chauvinistisk klovn som denne døde mand er. Mens han slæber sit feberramte legeme rundt i Paris på jagt efter en morder, observerer han en lidt ussel mand, som holder øje med ham. En mand. som tilsyneladende gerne vil i kontakt med ham - men ikke tør. Han modtager telefonopringninger og breve, som alle siger det samme - at den myrdede var et forfærdeligt menneske. 

Vingrossisten var nemlig ikke kun modbydelig overfor kvinder; alle hans mandlige ansatte var undselige mænd, som han kunne undertrykke med psykisk terror. Den usle mand er en af dem; en mand, der blev fyret og heller ikke turde sige det derhjemme - et pragteksemplar af en tøffelhelt! Hans kone efterlyser ham efter nogle måneder og får så lige en tur på skrivebordskanten hos vingrossisten..... og det bliver måske dråben. 

Så nu skal Maigret bare have lokket manden i nettet; herved er det lidt usædvanligt, da mordet opklares relativt hurtigt. Men det giver moralske skrupler til Maigret - her sidder han med en morder, der er psykisk nedbrudt og er blevet presset ud i den situation. På den anden side har han den unge knægt, som ingen skrupler viser. Det er paradokserne i hans job, men det er ikke hver gang, at Simenon lader os se den side af sin helt.