Je te vois reine des quatre parties du monde - Alexandra Lapierre

• Fransk
• 5.-7. oktober
• 639 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg startede med en moderne biografi af Alexandra Lapierre; så bevægede jeg mid et par århundreder tilbage - og nu endnu længere tilbage. Jeg havde bestilt de to historiske biografier samtidigt - og måske har jeg ladet mig rive lidt for meget med.

Historien og personen er fascinerende nok - Isabel Barreto de Castro var absolut en særpræget dame med et eventyrligt liv. Hun var den første kvinde, der i slutningen af det 16. århundrede stod i spidsen for en sejlads over Stillehavet. Dog drog hun jo ikke ud på denne rejse alene - det ville have været uhørt på den tid. Men hun fik overtalt sin første mand til at være en del af ekspeditionen, da det var hendes medgift, der i høj grad havde finansieret projektet.

Hendes mand, Alvaro de Mendana, rejste i 1567 fra Peru ud over Stillehavet for at lede efter det guld, som Incaerne havde fortalt dem om. De var sikre på at finde det forsvundne Eldorado et sted derude - men også Terra Australis. Det var en almen overbevisning, at der måtte være en stor landmasse sydpå for at balancere vægten af kontinenterne i den nordlige hemisfære. Det havde de jo i og for sig også ret i - men det blev ikke Australien han opdagede. Til gengæld fandt han Tuvalu og Solomon Islands - men ikke guldet!

Så nu ville han afsted igen; og hans hustru, som da var ca. 30 år gammel, var med. Kaptajnen døde undervejs og nu tog hun over. Det var jo ikke sædvanligt, og hun kæmpede da også en brav kamp mod mytterier, sygdom og død. 378 mennesker sejlede ud i april 1595, og da Isabel nåede Manila i februar året efter var kun knap hundrede tilbage.

Derfor må hun jo med rette siges at være en fascinerende person; problemet er bare, at der findes uendeligt lidt information om hende. Det gør det problematisk i forhold til en biografi, og her har forfatteren også virkelig kæmpet for at få en historie spundet sammen.

Vi starter således i et kloster i Peru, hvor Isabel er gået i hi. Da nonnerne truer med at bortvise hende, får de hendes søster til at fortælle hendes historie for at gå i forbøn for hende. Det bliver altså lidt klodset - og det bliver i særdeleshed langtrukkent. Jeg må indrømme, at jeg læste lidt diagonalt til tider - men det blev penslet ud i detaljer, som reelt set muligvis er forkerte.

Eksempelvis er der flere forskellige historier om, hvem hendes far var? I bogen skrives der om de 11 søskende, men man kender kun et par stykker? Hvor døde hun reelt - og hvor ligger hun begravet?

Der er meget uvished og det er svært at bygge en plausibel biografi op omkring; så kan man vælge totalt at digte sig ud af det - men så ville jeg foretrække en helt fiktiv figur.

Det er lidt med blandede følelser; for jeg kunne faktisk godt lide hendes andre biografier - men hun kan godt lide stærke kvinder, og beslutter sig for at finde dem, der indtil nu ikke er skrevet meget om. Nogle gange kan man så konkludere, at det er der en grund til!