Robe de marié - Pierre Lemaitre

• Fransk
• 25.-26. august
• 314 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dette er den anden krimi, jeg læser af Pierre Lemaitre - og allerede kan man ane en rød tråd i hans temaer; derfor bliver man muligvis hurtigt lidt træt af dem - men det er hurtigt og relativt underholdende.

Ligesom i Alex er der en kvinde, der misbruges af en mand, Her er det dog den mest raffinerede form for terror, den unge Sophie udsættes for. I bogens første del oplever vi, hvordan hun slæber sig igennem en ynkelig eksistens under falsk navn og ved sort arbejde for at undgå politiets opmærksomhed. Hvordan hun tænker tilbage på, hvad hun engang havde - en fin lejlighed i Paris, en mand, hun elskede og et fantastisk job.

Indtil svigermoderen døde ved et fald ned ad trappen; indtil manden blev lammet i en trafikulykke og siden begik selvmord på hospitalet, Indtil hun pludselig en dag strangulerer den 6-årige dreng, hun passer - og hvorefter hun starter sin flugt igennem Frankrig, fast overbevist om, at hun har flere mord på samvittigheden. Hele tiden på vagt og hele tiden ved at skifte opholdssted - indtil hun finder løsningen. Hun køber sig til nye falske papirer og møder en mand igennem et ægteskabsbureau og gifter sig med Frantz efter kun nogle ugers bekendtskab - men det kan give hende rene papirer og fred og ro.

Anden del af bogen er Frantz' dagbogsnotater fra han første gang opsporer Sophie i Paris i maj 2000; det er helt bevidst, at han skaffer sig adgang til hendes lejlighed og hendes computer. Han sletter mails, han fjerner ting fra lejligheden og lægger dem tilbage igen, han udskifter hendes natursovemedicin med antidepressive farlige piller. Han ødelægger Sophie stille og roligt - og det er selvfølgelig ham, der begået drabene.

Han følger Sophie på tværs af Frankrig, og er der den dag hun desperat skal bruge et ægteskab. Selve det plot opdager man derfor ret hurtigt - men hvad er hans motiv? Det afsløres i den tredje del, som ændrer magtbalancen imellem de to og afslutter mysteriet, da Frantz selv kaster sig ud over balkonen iført sin mors brudekjole - deraf titlen.

Der var dog nogle tekniske fejl, som jeg fandt umådeligt irriterende:

• I starten af Frantz' indgriben i Sophies liv stjæler han hendes pung, og konstaterer, at der kun er knap 30 EUR i den. Det var i maj 2000, og Euroen blev indført den 1. januar 2002. Sjusk!
• I november 2000 køber han den ulovlige medicin over nettet, og skriver, at medikamentet inden det blev taget af markedet havde været en stor succes som slankemiddel i starten af 2000-årtiet - hvoraf altså kun 11 måneder er gået. Utroværdigt og sjusket igen!
• Sophie slipper til sidst væk, og Frantz dør som sagt - men hun beholder sin  nye identitet og går ikke til politiet på trods af solidt bevismateriale imod Frantz. Hun er samtidig stadig på listen over de mest eftersøgte kvinder i Frankrig på grund af de mord, man tillægger hende - så uanset nyt navn, har hun ikke et nyt ansigt. Det giver måske mere spænding til den psykologiske kamp de to imellem, men virker ikke plausibelt i et retssamfund.

Men alt i alt ganske underholdende - omend ikke på det høje niveau som Alex var.