Saturday, August 25, 2012

The Habsburgs Embodying Empire - Andrew Wheatcroft


























Efter en miniferie i Wien kommer man hjem med hovedet proppet af kunst - og ikke mindst af historien om Habsburgerne, som står bag ét af verdens smukkeste kunstmuseer, KHM i Wien. Det var derfor nærliggende at forlænge kulturindtaget med en historie om familien bag.

Wheatcrofts historiske biografi er ikke en kronologisk historie, men tværtimod en ny og anden indfaldsvinkel indenfor denne type bøger, synes jeg. For det første ville det jo være umuligt på lidt mere end firehundrede sider at beskrive ni århundreders familiehistorie - som endte med det tragiske drab i Sarajevo, som førte til 1. Verdenskrig. Habsburgernes historie starter nemlig ydmygt i det 11. århundrede, hvor de ikke var meget mere end store landbesiddere - men de endte med at regere som tysk-romerske kejsere over det meste af Europa i det 16. århundrede.

Deres familie delte sig i de spanske og østrigske grene, som uden mandlige arvinger endte med den voldsomme strid mellem det kejserlige og det franske hof i starten af det 18. århundrede - da alle ville have fat i det spanske kongedømme.

Som sagt er det voldsomt meget historie, og umuligt at behandle i dybden på så få sider. Wheatcrofts indfaldsvinkel er mere orienteret om marketingsfunktionen i Habsburg-familien. Kan en sådan eksistere i middelalderen? Absolut!

Habsburgerne var som sagt ikke rige og magtfulde fra starten; men de havde en uovervindelig tro på deres ret til at regere verden som de eneste rigtige og værdige emner. De vandt ingen glorværdige krige, men kom frem i verden i kraft af berigende ægteskaber og senere en konsekvent management af familien. Det betød, at man giftede sig i familien - med en deraf følgende indavl til følge, som muligvis blev deres endeligt, da det skortede på sunde drengebørn.

De plejede deres image på en måde, som ikke mange andre familier har formået. Det franske hof var tit personificeringen af kongen - men ikke familien. I Italien var især Medici-familien rig og magtfuld; men de plejede ikke deres image og strategi på så langsigtet en måde som Habsburgerne gjorde.

Wheatcroft beskriver blandt andet de utallige værker familien bestilte for at cementere deres særstatius - og hvorledes de ordnede stamtræet, så de nedstammede i lige linie fra Noah. Det er ganske imponerende at læse om denne side af historien; jeg har tidligere mest beskæftiget mig med Karl V isoleret. Men der er mange farverige personnager i familien.

Det er dog også et af de svage punkter i bogen; der er uendeligt mange personer at holde styr på. Man læser med indtil flere bogmærker for at have nem tilgang til både stamtræer og noter - og alligevel er det svært; ikke mindst fordi forfatteren selv forvilder sig ud i forkerte familieforhold og årstal. Det er lidt irriterende - en historikers fornemste opgave må avære at have fakta i orden. Jeg opdagede banale fejl - som skrivefejl i årstal, som giver et århundrede til forskel. Sjusk!

Men overordnet var det virkelig interessant - ikke mindst fordi den netop ikke stopper, da historien sætter en stopper for deres empire; men fortsætter med et kort indblik i hvordan klanen fungerer i dag - uden titler, uden mange penge... men ved at hævde navnet, traditionerne og familiehistorien.

Kultur må jo være at kultivere sig, derfor bliver denne bog mit bud på kategorien Kultur i Bogudfordringen 2012.


No comments: