Friday, February 27, 2026

The Rest of Our Lives - Ben Markovits

 


  • Engelsk
  • 26.-27. februar
  • 256 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Tom er en 55 år gammel universitetsprofessor. Hans karriere er i et ståsted efter han er blevet bedt om at holde et semester fri efter, og hans datter skal nu forlade hjemmet for at studere på universitetet. Toms kone, Amy, vil ikke med på den emotionelle tur og man mærker de er lidt ude af takt med hinanden.

Da Tom har afleveret datteren burde han jo køre hjem. Men i stedet fortsætter han med at køre. Han havde faktisk lovet sig selv at han ville forlade Amy netop nu, hvor der ikke længere var børn at tage hensyn til. Han har ikke tilgivet hende, at hun havde en affære tolv år tidligere - men datteren var stadig lille. Nu kører han så. I starten uden en plan men for at få tankerne på plads.

Toms tur igennem USA tager ham til broderen, som han ser alt for sjældent. Til ungdomskæresten, som nu er singlemor. Til kolleger. Men mest nyder han tiden undervejs, hvor han reflekterer over sit liv. En vaskeægte intens midlife crisis.

Tom taler direkte til læseren, men giver måske ikke så meget. Sådan er det nok for os alle - det er svært at definere sig selv med andre ord. Men i hans interaktioner med andre, ser vi ham som menneske. Det hele foregår uden de store krumspring, men i et stille og roligt tempo, hvor Tom blot tager os med i bilen. Der er dog det problem, at han i et stykke tid har haft det skidt. Han afviser det som alderssymptomer, men man aner jo, at det er værre end det. Tom er syg, og det hele udmunder i en diagnose mens han er hos sønnen i Los Angeles.

Der sker faktisk intet dramatisk - heller ikke med sygdommen. Det er ikke formålet. Det er den still refleksion over et liv med alt, hvad det indebærer og erkendelsen af, at det ikke kan og skal være fyrværkeri hver dag. Når vi står som midaldrende er det måske netop den stille tryghed ved mennesker, der kender os, der er det vigtigste. 

Det var måske lidt for fladt til min smag, og der var nogle uendelige beskrivelser af basketballkampe på diverse baner undervejs. Jeg var ikke helt overvundet må jeg sige, men stil og stemning var perfekt afstemt.

No comments: