La vie heureuse - David Foenkinos

 

• Fransk
• 19.-21. februar
• 256 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Foenkinos skriver samfundsrelevante små finurlige romaner, som desværre ikke appellerer til et dansk publikum. De er som regel hurtigt læste og med lige dele melankoli og humor.

Således også her, hvor vi følger Éric Kherson, en mand i starten af fyrrerne, der arbejder i den franske regering med udenlandske investeringer i Frankrig. Han er fraskilt, og har kun sin søn hver anden weekend. Han har tidligere haft en god karriere i Décathlon (stor fransk kæde af sportsudstyr), men er nu blevet hentet til regeringen af Amélie - en skolekammerat, der fandt ham via en Facebook-gruppe.

De arbejder godt sammen, Han laver de finansielle analyser, og hun sælger koncepterne til kunderne. På en rejse til Sydkorea skal de overbevise Samsung om at investere i Frankrig, men det tager en uventet drejning, da Éric pludselig får et ildebefindende. Samme aften tilbringer de en hyggelig aften sammen, og begynder at lære hinanden at kende mere personligt, Næste dag går Éric en tur inden møderne, og falder over en butik, der tilbyder en simulation af begravelser. Han kan lægge sig i en kiste og opleve, hvordan det ville være at se en slutdato for sit liv. Det bliver en øjenåbner for ham, og han dukker ikke op til mødet. Amélie - ydmyget, vred og skuffet - fyrer ham, og han sendes retur til Paris.

I Paris begynder Éric under pandemien at åbne lignende forretninger, og ved at følge sine egne drømme får han et helt nyt liv. Et byt forhold til både sønnen og ekskonen. 

Der er en del humor men også skrøbelighed i Foenkinos' personer, som får læseren til at reflektere. Det samme gør sig gældende for Amélie, som konfronteres med den barske politiske virkelighed, og også må se sit liv omlagt. De to mødes endelig igen - til en falsk begravelse selvfølgelig.

Hans romaner er letlæste med dybde - det flyder hurtigt og fint hele vejen igennem, og man kan visuelt se det hele for sig. Stort set altid en garanteret succes med Foenkinos!