Stuepigen - Nita Prose

 

• Engelsk
• 19. februar
• 320 sider
• Originaltitel: The Maid

Jeg havde skrevet mig i den lange kø til denne nye whodunnit-krimi, som er endt på diverse hitlister - men pludselig lå den frit fremme på biblioteket, og jeg kunne springe en del ventetid over. Jeg var lige ved at købe den i sidste uge, men det er jeg virkelig glad for nu, at jeg ikke gjorde. Det er nemlig en meget hurtig affære - jeg vil skyde på fem timers læsning. Det passer meget godt med cirka en side i minuttet og spredt over min søndag var det glimrende underholdning.

Molly er stuepige på et boutiquehotel - højst sandsynligt i en canadisk by, da forfatteren er canadisk - og fordi der er et afgjort britisk element, som ikke ville passe til USA. Men vi får det ikke præcist at vide. Molly er 25 år gammel, og bor alene i en lille lejlighed efter hendes mormor døde nogle måneder inden af kræft. Hun elsker sit stuepigejob - hun kan lide ORDEN! Hun stræber efter at gøre så godt rent som muligt; alting skal være perfekt og ens hver eneste gang, En lille smule uorden får lidt tingene til at vælte for hende, og hendes kolleger synes da også, at hun er en underlig snegl.

Molly har helt sikkert en form for diagnose à la Aspergers; hun er ikke god til at forstå sociale sammenhænge og små hints; hun kan ikke aflæse situationer helt korrekt og det har resulteret i en uheldig kærlighedshistorie med en fyr, der tømte hendes og mormoderens bankkonto. Nu er hun forelsket i Rodney, som er barmand på hotellet. Men mest prøver hun bare at gøre sit job godt, tjene penge til huslejen og ikke gøre sig bemærket.

Det bliver lidt svært, da hun står med en død mand i hotellets luksussuite. Endog en af hotellets stamgæster, og gift med en yngre kvinde, som Molly er begyndt at se lidt som en veninde trods deres vidt forskellige livssituationer.

Molly har overset alle de faresignaler, der har været. Nok har hun set ting - men hun ser tingene på sin facon, og den er lidt mere naiv end mange andres. Så inden hun ved af det er hun selv sigtet for mordet og en langt række andre farlige ting.

Man knytter sig jo lidt til Mollys enfoldighed, og griner lidt af hende - noget hun ville hade! Man må gerne grine med hende; men ikke af hende. Hun ved godt, at hun er anderledes - men hun har også den skarpe fotografiske hukommelse, der nu kommer hende til hjælp. Især da hun får hjælp til at tyde det hun har set.

Hele historien foregår primært over fem dage mens opklaringen finder sted; og der er overraskelser nærmest til sidste side. Det er jo ikke verdensforandrende litteratur - men en sjov og underholdende krimi til hurtig hyggelæsning.